Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
9. februar 2017
Folketingsmedlem Mogens Jensen (S) har den 17. januar 2017 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 90, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere brev af 16. januar fra direktøren for Den Gamle By (jf.
KUU alm. del – bilag 66), der beklager konsekvenserne af regeringens voldsomme
nedskæringer på Rigsarkivet, og herunder redegøre for hvordan ministeren vil sikre, at
rigsarkivets arkivalier fortsat kan anvendes aktivt i historieforskningen rundt om i
landet, både den der drives af amatører, og den der drives af professionelle.
Svar:
I brev af 16. januar 2017 beklager museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle
By i Aarhus indskrænkningen i Rigsarkivets fjernlånsordning og opfordrer
Rigsarkivaren til at genoverveje beslutningen.
Rigsarkivets begrænsning af fjernlånsordningen således, at den kun omfatter arkivalier
efter 1848, har ikke grund i nedskæringer på Rigsarkivet. Fjernlånsordningen er
indskrænket af sikringsmæssige hensyn. Fjernlån af arkivalske unika medfører en reel
risiko for tab af unik skriftlig kulturarv. Beslutningen er taget på baggrund af de
generelle anbefalinger om en øget sikkerhed på Rigsarkivet, som Kulturministeriets
sikringsudvalg kom med efter en større tyverisag i 2012. Rigsarkivet har siden
opdateret sikringsprocedurer og –politikker, så de matcher relevante risici.
Jeg har forståelse for Rigsarkivets tiltag, som man har vurderet er nødvendigt af
sikringsmæssige årsager.
Mette Bock
Dok. nr. 17/00267-2