Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1710781_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Samråd vedr. privatisering af TV 2
(Samrådsspørgsmål J)
Åbent
11. januar 2017, kl. 11.00-12.00
Folketinget
-
Folketingets Kulturudvalg
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mogens
Jensen (S). Samrådet finder sted efter
samrådet om regeringens ønske om bl.a. at
nedsætte licensen (spørgsmål I). Der er
reserveret tid frem til kl. 13 i ministerens
kalender, da samrådet er uden fast bagkant
efter ønske fra Mogens Jensen
Lene Gelting (tlf. 41 39 38 72)
11. januar 2017
Kontaktperson:
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor
regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2
ved et salg fortsat skal have public service-
forpligtelser, og hvordan ministeren i
forbindelse med et salg vil garantere, at
kvaliteten af TV 2’s programmer ikke
ødelægges.
Svar:
Tak for samrådsspørgsmålet, som jeg er glad
for at få lejlighed til at besvare.
Dok. nr. 16/03948-11
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/1-17 om privatisering af TV2, til Kulturministeren
1710781_0002.png
Side 2
Jeg er for det første blevet bedt om at redegøre
for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV
2, sådan som det fremgår af regeringsgrund-
laget.
Det gør vi først og fremmest i lyset af
udviklingen på mediemarkedet og af hensyn til
TV 2’ s muligheder for at udvikle forretningen.
TV 2 blev etableret i slutningen af 80’erne,
hvor DR havde et monopol, og hvor danskerne
kun havde mulighed for at se DR’s ene kanal
samt eventuelt også en kanal fra Sverige, Norge
eller Tyskland.
Dengang gav det god mening at lade det være
staten, der stod bag TV 2, bl.a. for at sikre, at en
ny kanal kunne komme godt fra start og give
DR reel konkurrence.
I dag er tv-markedet et helt, helt andet. Den
teknologiske udvikling har sikret danskerne
adgang til et utal af traditionelle tv-kanaler og
streamingtjenester.
Ikke desto mindre har DR og TV 2 i en årrække
siddet på langt størstedelen af husstandenes tv-
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/1-17 om privatisering af TV2, til Kulturministeren
Side 3
sening. For året 2015 var andelen på knap 72
pct.
Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt
med en sådan statslig dominans på tv-markedet.
Den ses i øvrigt heller ikke i øvrige lande, som
vi plejer at sammenligne os med.
Hertil kommer, at TV 2 drives på et
forretningsmæssigt grundlag og i en årrække
har klaret sig glimrende uden offentlige tilskud.
Endelig er staten i en dynamisk medieverden
næppe den optimale ejer for TV 2.
For eksempel indebærer det statslige ejerskab
en noget tungere proces, hvis TV 2 har behov
for kapitalindskud til at finansiere nye
strategiske tiltag. Det skyldes både statens
behov for en stram prioritering af de offentlige
midler, men også EU’s statsstøtteregler, der
lægger snævre rammer for statens indskud af
midler i TV 2.
Endvidere har TV 2 under det statslige ejerskab
ikke adgang til synergier i form af eksempelvis
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/1-17 om privatisering af TV2, til Kulturministeren
1710781_0004.png
Side 4
billige programindkøb eller andet, som kunne
være mulige under privat ejerskab.
Af de nævnte årsager er der efter regeringens
opfattelse ingen grund til ikke at ”slippe TV 2
fri” af det statslige ejerskab, så snart som
muligt.
Regeringen respekterer naturligvis
forudsætningen i den gældende medieaftale om,
at TV 2 skal forblive 100 pct. ejet af staten i
aftaleperioden.
Men regeringen ønsker at tage hul på
forberedelsen af en salgsproces med henblik på
bl.a. at finde en hensigtsmæssig måde at
håndtere de endnu ikke afsluttede retssager.
Gennemførelse af et salg vil i sagens natur
forudsætte opbakning fra Folketinget.
Jeg er for det andet blevet bedt om at redegøre
for, om TV 2 ved et salg fortsat skal have
public service-forpligtelser, og hvordan jeg i
forbindelse med et salg vil garantere, at
kvaliteten af TV 2’s programmer ikke
ødelægges.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/1-17 om privatisering af TV2, til Kulturministeren
Side 5
Her skal jeg blot henvise til regeringsgrund-
laget, hvoraf det fremgår, at regeringen vil
sikre, at der fortsat er et bredt udbud af public
service-indhold efter en privatisering af TV2.
Hvordan dette nærmere skal sikres, kan jeg ikke
udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det vil
være ét af de væsentlige spørgsmål, som jeg vil
forholde mig til i den videre proces.
Hvad angår retssagerne, der i 2005 gjorde, at
man valgte at stille den igangværende
salgsproces i bero, er situationen en anden i
dag.
De retssager, der i dag verserer ved EU-
Domstolen om gammel statsstøtte til TV 2, er
ikke de samme som i 2005, og de nærmer sig i
øvrigt deres afslutning med forventet
domsafsigelse i 2017.
Samtidig vurderer Kammeradvokaten, som vi
er i dialog med herom, at der burde være en
mulighed for at afskærme købere fra eventuelle
”ulovlighedsrenter”, som TV 2 måtte blive
pålagt ved national ret på baggrund af den
endelige dom.
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 11/1-17 om privatisering af TV2, til Kulturministeren
Side 6
Disse muligheder er det hensigten at drøfte med
EU-Kommissionen, hvorfor jeg i sagens natur
ikke kan sige noget nærmere på nuværende
tidspunkt. Men det er min vurdering, at det ikke
bliver retssagerne, der forhindrer en
privatisering.