Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1719109_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2017
Politikontoret
Pernille Østergaard
2017-0032/14-0016
2185050
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 84 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om afslag på indsigt i afsluttet sag om sortbørshandel med effekter fra Rigsarkivet, til justitsmisteren
Spørgsmål nr. 84 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Jævnfør tidligere afslag (eks. jour nr. 0100-10170-01901-16
og 0100-10170-00607-16), vil ministeren da realitetsbesvare
spørgsmål nr. 47 alm. del fra Folketingets Kulturudvalg vedr.
afslag på indsigt i afsluttet sag om sortbørshandel med effekter
fra Rigsarkivet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har indhentet en udtalelse fra Statsadvo-
katen i København, som har oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at Københavns Politi i sagerne med de i
spørgsmålet angivne journalnumre henholdsvis den 7. april og
den 21. november 2016 har truffet afgørelse om ikke at imøde-
komme en anmodning om aktindsigt i en afsluttet straffesag
vedrørende tyveri fra Rigsarkivet.
Ved afgørelser af henholdsvis 9. januar 2017 (SAK-2016-44-
1076) og 27. juni 2016 (SAK-2016-44-0916) tiltrådte Statsad-
vokaten i København Københavns Politis afgørelser om afslag
på aktindsigt.
I sagen med journalnummer 0100-10170-01901-16 var an-
modningen om aktindsigt begrundet i ønsket om at skrive en
bog, idet ansøgeren bl.a. henviste til, at sagen havde stor of-
fentlig interesse. Endvidere præciserede ansøgeren sin anmod-
ning over for mig i forbindelse med klagesagens behandling,
idet ansøgeren tilkendegav et ønske om at give et retvisende
billede af sagen, herunder dennes håndtering ved Københavns
Politi.
I sagen med journalnummer 0100-10170-00607-16 var an-
modningen om aktindsigt begrundet i offentlighedens interesse
i at kende nærmere til sagen, ligesom ansøgeren henviste til, at
oplysningerne skulle bruges i forbindelse med et bogprojekt.
Endelig henviste begge ansøgere til, at der var blevet transmit-
teret live fra retsmøderne i straffesagen.
Københavns Politi lagde ved sine afgørelser i begge sager vægt
på, at ansøgerne ikke havde en sådan individuel, væsentlig in-
teresse i et konkret retsspørgsmål, at der kunne meddeles akt-
indsigt efter retsplejelovens § 41 d, og politiet fandt endvidere
ikke grundlag for at meddele aktindsigt i medfør af bestem-
melsen om meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h.
2
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om afslag på indsigt i afsluttet sag om sortbørshandel med effekter fra Rigsarkivet, til justitsmisteren
Statsadvokaten har tiltrådt Københavns Politis afgørelser i
begge sager, idet Statsadvokaten i den forbindelse skal bemær-
ke følgende:
Efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, kan den, der har en indivi-
duel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål forlange at
blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig
sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det
omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det
pågældende retsspørgsmål.
I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er en-
deligt afsluttet.
Aktindsigt efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, er således betin-
get af en væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, og en
sådan interesse vil navnlig foreligge i forbindelse med en rets-
sag eller retstvist, hvor aktindsigten vil have betydning for an-
søgerens retsstilling.
Statsadvokaten fandt, ligesom Københavns Politi, under hen-
syn til ansøgernes begrundelse for anmodningen om aktindsigt,
ikke, at der forelå en sådan individuel, væsentlig interesse i et
konkret retsspørgsmål, at ansøgerne kunne meddeles aktindsigt
efter bestemmelsen i § 41 d.
Efter retsplejelovens § 41 h, stk. 1, skal det i forbindelse med
behandlingen af en anmodning om aktindsigt overvejes, om
der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41a-
41 g. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det
vil være i strid med anden lovgivning, herunder reglerne om
tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysnin-
ger.
Grænserne for, hvornår anklagemyndigheden er berettiget til at
give aktindsigt i videre omfang end forpligtet til, sættes med
andre ord af bl.a. reglerne om tavshedspligt, jf. ordlyden af §
41h. Afgørende for, om der er tavshedspligt, er, om der er tale
om fortrolige oplysninger. Oplysninger om enkeltpersoners
strafbare forhold er fortrolige oplysninger og er dermed omfat-
tet af tavshedspligten.
Det fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 41h, at
hovedområdet for brug af bestemmelsen om meroffentlighed
vedrører aktindsigtsanmodninger til brug for journalister, vi-
denskabelige undersøgelser og forurettede, hvor anmodningen
om aktindsigt er begrundet i et ønske om at skaffe oplysninger
til brug for en eventuel klage til den overordnede anklagemyn-
dighed.
3
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om afslag på indsigt i afsluttet sag om sortbørshandel med effekter fra Rigsarkivet, til justitsmisteren
Begge ansøgere i de pågældende aktindsigtssager har anført, at
sagen har været bredt dækket ved offentlige retsmøder, hvor
der er blevet sendt live af både DR og TV2, og at navne på bå-
de sigtede og involverede allerede er kendt fra pressen.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at fortroli-
ge oplysninger har været fremlagt ved et offentligt retsmøde,
ikke ændrer på, at disse efter retssagens afslutning stadig er
underlagt tavshedspligt. Det forhold, at sagen har været dækket
i diverse medier, medfører således ikke i sig selv, at oplysnin-
gerne ikke længere er underlagt reglerne om tavshedspligt.
Idet der er tale om en straffesag, er oplysningerne i sagen for-
trolige. Det er derfor en forudsætning for at kunne meddele
aktindsigt i de pågældende dokumenter, at videregivelsen ikke
sker uberettiget, jf. straffelovens § 152, stk. 1. Der skal herved
foretages en konkret afvejning af hensynet til offentlighedens
interesse i de pågældende oplysninger og nødvendigheden af
en hemmeligholdelse af oplysningerne.
Statsadvokaten har ved sin afgørelse om at tiltræde politiets af-
slag på aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 41 h om merak-
tindsigt i sagen med journalnummer 0100-10170-00607-16
bl.a. lagt vægt på det oplyste om, at formålet med bogen bl.a.
skulle være at efterprøve politiets efterforskning af sagen. I den
forbindelse har Statsadvokaten lagt vægt på, at hensynet til sa-
gens personer vejer tungere end dette hensyn, idet Statsadvo-
katen samtidig bl.a. har henledt ansøgerens opmærksomhed på,
at oplysningerne i sagen har været prøvet ved domstolene.
Statsadvokaten har ved sin afgørelse om at tiltræde politiets af-
slag på aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 41 h om merak-
tindsigt i sagen med journalnummer 010-101710-01901-16
bl.a. lagt vægt på, at hensynet til sagens implicerede og politi-
ets efterforskningsmetoder vejer tungere end den af ansøgeren
oplyste interesse i at belyse sagen.”
Rigsadvokaten har supplerende oplyst, at statsadvokatens afgørelser
om afslag på aktindsigt er endelige og ikke kan påklages til Rigsad-
vokaten og Justitsministeriet. Det følger af retsplejelovens § 102, stk.
2, jf. § 101, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 8. december
2016 af spørgsmål nr. 47 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg,
hvoraf det fremgår, at ministeriet på daværende tidspunkt ikke sås at
modtaget en anmodning om aktindsigt i den nævnte sag. Justitsmini-
steriet ses fortsat ikke at have modtaget en anmodning om aktindsigt
i den nævnte sag.
4