Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1702774_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
14. december 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 7. december 2016, efter ønske fra Martin Lidegaard
(RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 70 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes bekræfte, at når ministeren anvender som argumentation for
flytningen, at Gl. Estrup har 90.000 besøgende om året, så dækker dette tal over
cirka 20.000 til dyrskue, og at størstedelen af de besøgende aflægger visit på
Herregårdsmuseet, ikke Landbrugsmuseet, herunder om muligt opgøre den præcise
fordeling.
Svar:
Dansk Landbrugsmuseum afholder en række særarrangementer og aktivitetsdage
hvert år. I 2015 blev der afholdt 36 særarrangementer. Det er for eksempel en æbledag,
pløjedage, en husflidsdag og et julemarked. Museet afvikler derudover årligt
arrangementet Livet på landet, som er et historisk dyrskue med en lang række
aktiviteter samt Landbrugsmessen, der årligt tiltrækker ca. 20.000 gæster.
Dansk Landbrugsmuseum har oplyst, at besøgende ved museets aktiviteter indgår i det
samlede besøgstal på ca. 90.000. Derudover deltager museet med formidlingsaktiviteter
uden for museet for eksempel på fødevarefestivaller mv., hvor museet kommer i
berøring med godt 40.000 personer.
Når de to museer, Dansk Landbrugsmuseum og Gammel Estrup – Herregårdsmuseet,
opgiver det samme besøgstal, skyldes det, at museerne har et fælles billetsystem, der
indebærer, at en billet giver adgang til begge museer. Museerne skønner, at næsten alle
gæster besøger begge museer, når de har løst billet.
Mette Bock
Dok. nr. 16/03959-4