Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1706556_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
21. december 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 7. december 2016, efter ønske fra (MFU) Trine
Bramsen (S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 66 (Alm. del), som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om man med vedtagelsen af L 13 (Indsats mod foreninger
som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder) fremadrettet forhindrer en situation, hvor en forening får økonomisk
støtte og stillet lokaler til rådighed samtidig med, at lederen af foreningen støtter Isla-
misk Stat, eller om der er behov for yderligere tiltag?
Svar:
Hensigten med den netop vedtagne ændring af folkeoplysningsloven, som træder i kraft
den 1. januar 2017, er at sikre, at der ikke ydes støtte efter folkeoplysningsloven til
foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de grundelementer i vores sam-
fund, som loven netop har til formål at understøtte.
Det gøres blandt andet ved, at betingelserne for at opnå støtte, strammes op, sådan at
foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan få tilskud eller stillet lokaler
til rådighed - heller ikke på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, herunder
efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Foreninger, der i dag (indtil lovændringen træder i kraft) opfylder de konkrete betingel-
ser om foreningens opbygning m.v. og formålsbestemmelserne, er berettiget til støtte
efter loven, hvis de tilbyder folkeoplysende voksenundervisning eller frivilligt folkeoply-
sende foreningsarbejde. Det gælder uanset, om den pågældende forening i andre sam-
menhænge opfordrer til at afskaffe demokrati eller grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder. Det fremgår således ikke klart af loven i dag, at kommunerne i en så-
dan situation kan nægte at yde støtte til sådanne foreninger, og dermed også til aktivi-
teter, der isoleret set kan karakteriseres som folkeoplysende i lovens forstand.
Dok. nr. 16/03956-2
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 66: MFU spm. om man med vedtagelsen af L 13 (indsats mod foreninger som modarbejder eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder) fremadrettet forhindrer en situation, hvor en forening får økonomisk støtte og stillet lokaler til rådighed samtidig med, at lederen af foreningen støtter Islamisk Stat, til kulturministeren
1706556_0002.png
Side 2
Det er kommunerne, der skal foretage en samlet konkret vurdering af en forenings for-
mål og adfærd ud fra forskellige forhold.
Kommunen skal lægge vægt på karakteren og styrken af en given forenings adfærd.
Desuden skal kommunen vurdere, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om
adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen, ligesom der skal lægges
vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Et medlem af
en forening kan godt i en helt anden sammenhæng fremføre synspunkter, som ikke vil
kunne henregnes til foreningen.
Endvidere skal kommunen vurdere, om der er tale om et debatarrangement i lovens
forstand, hvor der vil der være vide rammer for at udveksle synspunkter, herunder også
yderliggående synspunkter fx om indførelse af dødsstraf. Derfor vil det ikke i sig selv
indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller undermine-
re demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen har taget passende skridt for at imø-
degå en adfærd, som er i strid med lovens formålsbestemmelser. Kommunens eventuel-
le sanktion mod en forening skal være proportionel med handlingen.
Mette Bock