Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. december 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 7. december 2016, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 65 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af den seneste tids diskussion om Danmarks Radio, dennes
ressourceforbrug, prioritering af midler og generelle virke oplyse, hvad de samlede
udgifter – herunder udgifter forbundet med leje og opsætning af studier i København og
New York, personale- og produktionsomkostninger begge steder samt de samlede
rejseudgifter for den delegation, der rejste til New York under valget i forbindelse med
produktionen og afviklingen af USA-valg programmet, "Syv døgn med Trump og
Clinton" – har været?
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra DR til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
DR oplyser følgende:
"DR dækkede det amerikanske præsidentvalg på tværs af medier og platforme og fra
flere forskellige steder i USA. Dækningen forløb over en længere periode fra de
amerikanske primaries i starten af året 2016 til selve valgdagen i november 2016.
Valgdækningen blev vist i DRs nyheds- og aktualitetsprogrammer bl.a. TV-Avisen, DR2
Morgen, Orientering på P1, P3 og i artikler på dr.dk. Herudover havde DR i ugen op til
valget en række særsendinger og programmer som eksempelvis ”Debatten live fra New
York” samt ”7 døgn med Trump og Clinton” m.fl. DR havde desuden livesending fra
New York på valgdøgnet.
I DRs planlagte sendeplan og budgetter for 2016 var der oprindeligt planlagt
udsendelse af i alt 16 programmer af ”Vi ses hos Clement”. Der blev imidlertid i løbet af
2016 truffet et redaktionelt valg om, at værten på ”Vi ses hos Clement” skulle være
gennemgående vært på DR2s USA valgdækning. Derfor blev det besluttet at erstatte
Dok. nr. 16/03955-5