Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1688791_0001.png
FULD TALE
Arrangement:
Samråd i Folketingets Kulturudvalg 16.
november 2016 om kultur- og sportsdelen af
rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 21.-22. november
Lukket
16. november, kl. 10.30
Folketinget vær. 2-145
Ca. 10 min.
10-15
Samrådet er indkaldt ”rutinemæssigt”.
13. november 2016
Åbent eller lukket:
Dato og klokkeslæt:
Sted:
Taletid:
Forv. Antal deltagere:
Evt. andre forhold
ministeren bør være
opmærksom på:
Kontaktperson:
Afdelingschef Bente Skovgaard (mob. 51 88 67
69)
Kontorchef Per Nylykke (mob. 22 70 51 44)
Dagsordenen for det kommende rådsmøde har –
for kultur- og sportsdelens vedkommende –
seks punkter. Af disse er der et punkt på det
audiovisuelle område, tre kulturpunkter og to
punkter om idræt.
Jeg har en sag til forhandlingsoplæg:
Det drejer sig om punkt 7 om forslag til direktiv
om ændring af direktivet om audiovisuelle
medietjenester.
De øvrige punkter er til orientering. Jeg vil i
den forbindelse gerne henvise til samlenotatet
og kort omtale punkt 8 om en generel
Dok. nr. 16/02311-27
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0002.png
Side 2
indstilling om forslag til et europæisk år for
kulturarven i 2018, punkt 10 om en politisk
drøftelse af en EU-strategi for internationale
kulturelle forbindelser og punkt 11 om
rådskonklusioner om sportsdiplomati.
Endelig har jeg et orienteringspunkt under
”siden sidst”.
[Forelæggelse af forhandlingsoplæg]
Dagsordenens punkt 7 omhandler en
fremskridtsrapport for forhandlingerne om
Kommissionens forslag til revision af
minimumsdirektivet om audiovisuelle
medietjenester – også kaldet AVMS-direktivet.
Forslaget har til formål at modernisere AVMS-
direktivet i lyset af den teknologiske udvikling
samt ændringer i medielandskabet og
medieforbruget. Samtidig lægges der op til at
opretholde AVMS-direktivets grundlæggende
formål om at sikre den frie bevægelighed af
audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte
forbrugere samt fremme kulturel
mangfoldighed og mediefrihed.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
Side 3
Når det kommer til ændringerne i
medielandskabet og medieforbruget fremhæver
Kommissionen den stadigt større
sammensmeltning mellem ”klassisk” tv og
indhold/tjenester, som bliver udsendt via
internettet. Kommissionen peger også på det
stigende udbud og forbrug af audiovisuelt
indhold på nettet. Det gælder eksempelvis
videodelingsplatforme som YouTube.
Kommissionen lægger med forslaget for det
første op til at skabe mere ens regler for tv og
tv-lignende on demand-tjenester som f.eks.
video-on-demand tjenester (såsom Netflix), der
i dag er underlagt forskellige regler. Det gælder
særligt i forhold til beskyttelse af mindreårige
mod skadeligt indhold.
Et andet forslag, jeg har hæftet mig ved, er
forslaget om kvoter for europæisk indhold for
on demand-tjenester. Ifølge forslaget skal
sådanne tjenester (f.eks. HBO) have et
minimum (20 %) af europæisk film og serier i
deres udbud for at fremme europæiske værker i
forhold til amerikanske.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0004.png
Side 4
Kommissionen lægger desuden op til mere
fleksible regler om navnlig reklamer og
produktplacering.
Endelig vil jeg fremhæve, at Kommissionen
som noget nyt lægger op til, at der for indhold
på tjenester som YouTube – ligesom for tv –
laves regler, der beskytter mindreårige mod
skadeligt indhold. Og som beskytter
forbrugerne mod tilskyndelse til had. Sådanne
regler kan f.eks. gå ud på at etablere systemer,
hvor brugere af f.eks. YouTube i tilfælde af
skadeligt indhold kan rapportere om dette
indhold til udbyderen af platformen (YouTube).
Forslaget har under det slovakiske formandskab
været behandlet på syv møder, hvor der har
været stillet mange afklarende spørgsmål til
Kommissionen. Regeringen vurderer, at der
stadig er elementer i forslaget, som skal
afklares yderligere.
Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud
på, at man fra dansk side:
støtter Kommissionens ambitioner om at styrke
det digitale indre marked til gavn for forbrugere
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0005.png
Side 5
og virksomheder og støtter forslagets formål
om at modernisere AVMS-direktivet,
arbejder for, at der med forslaget opnås en
rimelig balance mellem hensynet til
konkurrenceevne og hensynene til
forbrugerbeskyttelse og kulturel
mangfoldighed. F.eks. mener vi, at der er bedre
måder at fremme dansk og europæisk indhold
end via kvoter. Forslagets elementer skal stå
mål med de tilstræbte formål, idet der tages
højde for kulturelle forskelle i de enkelte lande,
herunder i forhold til beskyttelse af
mindreårige.
lægger vægt på, at forslagets elementer
analyseres og konkretiseres yderligere. Det
gælder bl.a. i forhold til udvidelsen af
anvendelsesområdet til også at gælde
videodelingsplatforme, og hvordan dette skal
fungere i praksis. Der skal således tages stilling
til, hvordan man bedst muligt kan implementere
en ordning for videodelingsplatforme, hvorefter
mindreårige og øvrige forbrugere kan beskyttes
mod skadeligt indhold og tilskyndelser til had.
I den forbindelse lægges vægt på, at eventuelle
nye krav til, hvordan udbydere af
videodelingsplatforme skal håndtere skadeligt
indhold og tilskyndelser til had, skal være
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0006.png
Side 6
fleksible, afbalancerede og proportionale for at
undgå, at kravene opstiller unødige barrierer for
innovation og vækst i den digitale økonomi.
Det støttes i den forbindelse, at reguleringen på
området sker på den mest hensigtsmæssige
måde eksempelvis via selvregulering,
lægger vægt på, at nye tilgængelighedskrav til
audiovisuelle medietjenester forhandles i regi af
en revision af AVMS-direktivet,
lægger vægt på, at forslagets nationale
omkostninger minimeres mest muligt. I den
forbindelse lægges vægt på, at forslaget ikke
pålægger erhvervslivet eller staten økonomiske
eller administrative byrder, som ikke står mål
med de tilstræbte hensyn om sikring af den frie
bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i
EU, beskyttelse af forbrugere, herunder
mindreårige, samt fremme af kulturel
mangfoldighed og mediefrihed.
Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at
afgive betænkning om forslaget i december
2016 med henblik på vedtagelse på et
plenarmøde i januar 2017. Forhandlingerne i
Rådet forventes at blive intensiveret under det
kommende maltesiske formandskab.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0007.png
Side 7
[Orientering om øvrige tre punkter]
Jeg kan endvidere om punkt 8 om et europæisk
år for kulturarven i 2018 nævne, at forslaget
sigter på at øge opmærksomheden om vores
fælles historie, værdier og kulturarv.
Jeg hæfter mig med, at det er et meget åbent
formuleret forslag, som vil give mulighed for at
tilpasse kulturarvsåret til den måde, vi formidler
og forvalter kulturarven på i Danmark. Vi kan
benytte lejligheden til at sætte fokus på,
hvordan Danmark og dansk kultur er en del af
et større kulturelt fællesskab. Og på at
kulturelle fænomener, strømninger og værdier
er gået på tværs af de europæiske landegrænser.
Som jeg også har understreget i forbindelse
med mit initiativ om en Danmarkskanon: Dansk
kultur er ikke opstået i et drivhus. Vores
kulturarv er blevet til i vekselvirkning med
udenlandske og som oftest europæiske
påvirkninger. Det og meget andet ser jeg frem
til, at kulturarvsåret kan kaste lys på.
Derudover vil jeg med hensyn til punkt 10 pege
på, at der lægges op til en politisk drøftelse på
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0008.png
Side 8
rådsmødet af, hvordan man kan fremme en
strategisk tilgang til kultur i EU’s forbindelser
med resten af verden. Jeg forventer at dele
vores danske erfaringer med samarbejde om
international kulturudveksling på tværs af
ministerier og med centrale
kulturudvekslingsaktører.
Jeg vil som eksempel nævne, at vi siden 2010 i
regi af Det Internationale Kulturpanel har
arbejdet med at fremme en strategisk tilgang til
Danmarks internationale kulturudveksling. I
den forbindelse har det stærke samarbejde
mellem danske kunstnere og kulturinstitutioner
ført til en række kulturindsatser af høj kvalitet i
udlandet – og har dermed også bidraget til
større profilering af Danmark internationalt.
EU’s internationale relationer indgår også som
emne i punkt 11 om sportsdiplomati. Der er i
udkastet til rådskonklusioner fokus på, hvordan
man kan udvide og styrke relationer mellem EU
og tredjelande gennem idræt.
Regeringen lægger vægt på, at det hverken er
regeringer eller EU
en bloc,
der skal benytte
idræt til at fremme særlige idéer. Og det er
vigtigt, at man i den sammenhæng respekterer
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
1688791_0009.png
Side 9
nærhedsprincippet og hensynet til idrættens
autonomi.
Konklusionernes generelle overvejelser om
demokratiske værdier og f.eks.
fairplay,
integritet
og
gensidig forståelse,
som
idrætsudøvere kan vælge at fremhæve f.eks.
gennem deres deltagelse i idrætsaktiviteter, er
derfor fornuftig.
[Punkt under Siden sidst]:
[Orientering om EU-rettens dom i sag om den danske
mediestøtteordning (Sag T-167/14, Søndagsavisen mod
Kommissionen)]
Afslutningsvis skal jeg orientere om, at EU-
retten den 11. oktober 2016 har afsagt dom i
den sag, som Søndagsavisen anlagde mod
Kommissionen i marts 2014.
Søndagsavisen ønskede Kommissionens
godkendelse af den danske mediestøtteordning
annulleret – primært med henvisning til, at
Kommissionen burde have indledt en formel
undersøgelsesprocedure, inden ordningen blev
godkendt.
 KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om talepapir fra samråd den 16/11-16 om indstilling til kulturdelen af rådsmøde, til kulturministeren
Side 10
Den danske stat intervenerede i sagen, hvilket
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om i
notat af 14. november 2014.
EU-rettens dom er en frifindelse af
Kommissionen på alle de punkter, som
Søndagsavisen har fremført.
Det fremgår af den seneste kvartalsorientering
fra Søndagsavisens ejer, North Media, at
Søndagsavisen har besluttet ikke at anke
dommen.