Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1693398_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 8. november 2016, efter ønske fra Peter Skaarup
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 41 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
I bogen "Forbrydere uden straf" (Documentas 2004) blev der advaret om, at der fandtes
en sortbørshandel for stjålne nazidokumenter, samt at dele af efterforskningssagen mod
Erik Scavenius' veninde Alice var forsvundet. Kan ministeren redegøre for, hvorfor
myndighederne ikke tog rette forholdsregler allerede i 2004?
Svar:
Jeg har spurgt Rigsarkivet, som bemærker, at forfatteren til ”Forbrydere uden straf”,
Erik Høgh-Sørensen, i sin tid søgte og fik adgang til Rigsadvokatens sag om den
pågældende veninde til Erik Scavenius. Rigsarkivet har nu for en god ordens skyld
undersøgt sagen, og det kan ikke ved eftersyn konstateres, at der skulle mangle
dokumenter i denne sag i Rigsadvokatens arkiv.
Rigsarkivet oplyser desuden, at sagen blev forberedt gennem Københavns Politis 5.
Inspektorat, 2. Undersøgelseskammer, men at der herfra kun er bevaret journalerne og
ikke selve sagerne, der i undersøgelseskamrenes arkiver som hovedregel er kasseret. I
tilfælde, hvor en sag, der forberedtes gennem Københavns Politis Undersøgelseskamre,
førte til sigtelse og anklage, vil det af politiet/anklagemyndigheden fremlagte materiale,
når det drejer sig om Københavns byret, befinde sig byrettens arkiv i de såkaldte
”straffeakter”. Sager, der som i Alice Duvantiers tilfælde, ikke førte til sigtelse og
anklage, er som hovedregel ikke bevaret.
Rigsarkivet var i 2004 ikke bekendt med og undersøgte derfor heller ikke de påstande,
der dengang måtte være fremsat om sagen vedrørende Alice Duvantier.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03561-11