Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1693412_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 8. november 2016, efter ønske fra Peter Skaarup
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 39 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kulturministeriet og Justitsministeriet har afvist offentlig indsigt i Rigsarkivsagen. Vil
ministeren sikre, at disse afslag ændres, så ansøgere fra offentligheden kan få
fuldstændig indblik i sagen om ulovlig indtrængen i Rigsarkivet?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der for så vidt angår Kulturministeriet i 2014 er blevet anmodet om
aktindsigt i Rigsarkivets rapport med orientering til Kulturministeriets Sikringsudvalg
om tyveri af 86 dokumenter fra Rigsarkivet.
Ved Kulturministeriets svar af 15. juli 2014 forklares det, at der ikke bliver meddelt
aktindsigt i dokumentet, da der er tale om fortrolige oplysninger, som vedrører
forfølgning samt forebyggelse af lovovertrædelser, jf. offentlighedslovens § 33.
Jeg finder det ikke formålstjenstligt at ændre dette afslag på aktindsigt.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03561-9