Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1693312_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 8. november 2016, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 36 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. november 2016 fra Niels
Plaschke vedr. Public Service-udvalgets rapport ”Public service de næste 10
år”, hvori langbølge ikke nævnes, jf. KUU alm. del - bilag 30
Svar:
Niels Plaschkes har 7. november 2016 rettet henvendelse til Kulturudvalget og spurgt
nærmere ind til status for Kalundborg Langbølgesender og hvorfor radiostationen ikke
er omtalt i Public Service udvalgets rapport. Han spørger videre til, hvad der skal ske
med radiostationen, når den ikke er længere er i drift, og foreslår i den forbindelse, at
tårnene og sendebygningen bevares og opnår anerkendelse som industrikulturelt
minde.
Jeg kan bekræfte, at Kalundborg Langbølgesender ikke omtales i Public Service
Udvalgets rapport, hvilket skyldes, at dette forhold ikke var en del af kommissoriet for
udvalget. I forhold til spørgsmålet om bevaring har jeg spurgt Slots- og Kulturstyrelsen,
som har oplyst, at Kalundborg Kommune i sin kommuneplan har udpeget
radiostationen som et værdifuldt kulturmiljø under temaerne industrialisering og
infrastruktur. I udpegningen beskrives de to radiomaster som et vigtigt landmark for
Kalundborg. Der er fra statslig side ikke nogle aktuelle planer for radiostationen med
hensyn til bevaring og evt. etablering af museumsvirksomhed.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03559-3