Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1691376_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
23. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2016, efter ønske fra Morten Marinus
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 34 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
“Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Radio bruger licenskroner på at friholde deres
journalister for de bøder og erstatningsansvar samt advokatomkostninger, som de I
medfør af medieansvarsloven har pådraget sig ved at bringe usande og strafbare
injurier mod danske borgere, virksomheder og institutioner? I bekræftende fald bedes
ministeren redegøre for, hvor mange sådanne sager der har været siden 2010, og hvor
mange penge DR samlet har anvendt på sådanne sager.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at DR i lighed med den almindelige branchepraksis på området
friholder sine medarbejdere for omkostninger (herunder bøder, erstatning og
sagsomkostninger), som de var blevet pålagt i forbindelse med f.eks. straffesager anlagt
mod dem for forhold udført i tjenesten.
Jeg henviser til DRs oplysninger om denne praksis, antallet af sager og det samlede
beløb anvendt i forbindelse med disse sager siden 2010, som fremgår nedenfor.
”På medieområdet er der i Danmark en sædvane for, at arbejdsgiveren betaler for
sagsomkostninger i sager, hvor journalister sagsøges/tiltales i forbindelse med deres
arbejde. Sædvanen gælder for såvel elektroniske og trykte medier, jf. erklæring fra DR,
TV2 Danmark A/S og Danske Medier fremlagt i Skatterådets afgørelse
SKM2015.568SR. Denne praksis er begrundet i særlige forhold på medieområdet, og
der henvises f.eks. til Folketingets Ombudsmands afgørelse herom af 19. maj 2016.
Mediernes praksis er især begrundet i, at det ikke er den enkelte journalist, der
beslutter om en artikel/udsendelse skal offentliggøres, men derimod mediets ledelse, og
at det næppe vil være muligt at lave især kritisk journalistik, hvis journalisterne må
bære risikoen for evt. fejl. Henset til de meget betydelige omkostninger ved retssager
Dok. nr. 16/03529-4
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm., om Danmarks Radio bruger licenskroner på at friholde deres journalister for de bøder og erstatningsansvar samt advokatomkostninger, som de i medfør af medieansvarsloven har pådraget sig, til kulturministeren
Side 2
ville dette føre til, at den enkelte journalist hver dag måtte tage på arbejde ”med
parcelhuset på ryggen”. DR følger nævnte sædvane, og Folketingets Ombudsmand har i
førnævnte sag konkluderet, at betalingen af omkostningerne ikke er i strid med
gældende ret.
DR kan oplyse, at der ikke siden 2010 er rejst sager for straffe- eller
særlovsovertrædelser, der har ført til domfældelse af DRs journalister.
De to seneste sager, der førte til dom over DR journalister, blev begge anlagt før 2010 og
fandt deres afslutning i henholdsvis 2013 og 2014. De samlede sagsomkostninger
androg i disse sager i alt kr. 2.859.656. De samlede omkostninger kan ikke alle henføres
til de pågældende journalister. Sagerne angik primært principielle spørgsmål om
ytrings- og informationsfrihed – spørgsmål af betydning for alle medier – og en mindre
del af sagerne angik spørgsmålet om bødestraf til den enkelte journalist.
Som det fremgår af Skatterådets afgørelse i SKM2015.598SR, beskattes medarbejderen
alene af den del af omkostningerne, der kan henføres til den del af sagen, der angår
bøden men derimod ikke af den – normalt største del af sagen – der angår de ovenfor
nævnte principielle spørgsmål for medierne og deres særlige rolle mediebranchen. Ved
fastlæggelse af størrelsen af advokathonoraret, der vedrører bødesagen henviser
Skatterådet til, at der vil kunne henses til ”Vejledende takster for salærer til forsvarer i
straffesager”. Disse takster er betydeligt lavere end de omkostninger, der er forbundet
med at lade en sag føre af en specialist i medieret. Ved anvendelse af disse takster til en
angivelse af hvor store omkostninger, der kan henføres til den dømte journalist, vil
resultat blive et betydeligt mindre beløb end det ovenfor anførte.”
Bertel Haarder