Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1689026_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
17. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 26. oktober 2016, efter ønske fra Jacob Mark (SF),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 29 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvilke tiltag har ministeren foretaget for at imødekomme kritikken fra
Statsrevisorerne
i deres beretning 19/2015 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte
udlodningspuljer, således at
– udlodningspuljernes formål præciseres, så de ikke blot bliver en budgetreserve
på Kulturministeriets budget?
– udlodningspuljerne annonceres, så mulige interessenter kan søge?
– der følges op på brugen af puljerne?
Svar:
Kulturministeriet har som opfølgning på kritikken fra statsrevisorerne iværksat en
række tiltag, der har til formål at imødekomme kritikken.
På samrådsmødet i Folketingets Kulturudvalg den 18. august 2016 orienterede jeg bl.a.
om, at Kulturministeriet i forbindelse med det kulturelle udlodningsaktstykke 2016-
2017, der blev godkendt af Folketingets Finansudvalg den 23. juni 2016, har nedlagt
bevillingen til Bedre Service og ny teknologi og præciseret formålsbeskrivelsen for
bevillingen til Kulturpolitisk Udvikling og Information. I aktstykket er det samtidig
præciseret, at bevillinger fra Kulturpolitisk udvikling og information og
Rådighedssummen fordeles løbende af kulturministeren og at dispositioner på 1 mio.
kr. eller derover forelægges Folketingets Finansudvalg. Endelig kan jeg oplyse, at nye
retningslinjer for administration af puljerne er under udarbejdelse i Kulturministeriet.
Finansudvalget bemærkede i sin godkendelse af aktstykket følgende: ”Udvalget
er
opmærksom på Statsrevisorernes kritik af Kulturministeriets forvaltning af
udlodningsmidlerne i 2011-2015, som udvalget er enig i. Udvalget har noteret sig
Dok. nr.
16/03416-2
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilke tiltag ministeren har foretaget for at imødekomme kritikken fra Statsrevisorerne i deres beretning om udlodningsmidler, til kulturministeren
1689026_0002.png
Side 2
kulturministerens tilfredsstillende svar vedrørende de foretagne ændringer i forhold til
tidligere års aktstykker”.
Bertel Haarder