Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1682160_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 5. oktober 2016, efter ønske fra Rasmus Nordquist
(ALT), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
"Under hvilke andre ministerier er der afsat midler øremærket til fremme af kunst og
kultur, og hvor mange midler er der tale om på de enkelte ministerområder?"
Svar:
Ifølge Danmarks Statistik er der i 2016 afsat 506,2 mio. kr. under § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet samt 256,0 mio. kr. under § 7. Finansministeriet til kulturelle
formål.
Under Uddannelses- og Forskningsministeriet er midlerne øremærket til
kunstuddannelser og biblioteker.
Under Finansministeriet er midlerne øremærket til Kulturministeriets fond til
kulturelle formål mv. Der er tale om udlodningsmidler, der fordeles af kulturministeren
med godkendelse af Folketingets Finansudvalg.
Det bemærkes, at der under andre ressortministerier kan være afsat midler til
initiativer, der omhandler kunst og kultur, uden at det fremgår af den officielle
opgørelse fra Danmarks Statistik.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/03199-10