Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1775843_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2016
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Skovgaard-Petersen
2016-0030-4905
2089298
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om mulighederne for at gøre danske medier ansvarlige for indholdet af deres egne debatforummer samt tråde på deres officielle Facebook-sider, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af svar på REU alm. del spm. 800, bedes mini-
steren redegøre for, hvorvidt den aftale som Europa-Kommis-
sionen har indgået med Facebook, Twitter, Microsoft og
YouTube om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan
udbredelse af ulovlig hadefuld tale på internettet skal begræn-
ses i Europa, er i overensstemmelse med EU’s Charter, artikel
11 om ytringsfrihed og den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols retspraksis i forbindelse med forsvar af lovlig tale?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af 17. august 2016 af spørgsmål nr. 800
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indgik Europa-Kommissionen den
1. juni 2016 en aftale med IT-virksomhederne Facebook, Twitter, YouTu-
be og Microsoft om et adfærdskodeks med retningslinjer for, hvordan ud-
bredelsen af ulovlig hadefuld tale på internettet skal bekæmpes i Europa.
IT-virksomhederne forpligter sig i adfærdskodekset bl.a. til at uddanne de-
res medarbejdere og gennemgå anmeldelser om ulovlig hadefuld tale inden
for 24 timer og om nødvendigt fjerne eller blokere adgangen til indholdet.
Det fremgår af adfærdskodekset, at det alene tager sigte på at bekæmpe
ulovlig hadefuld tale på internettet. Begrebet ulovlig hadefuld tale define-
res i adfærdskodekset i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse
2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for
og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgiv-
ningen. Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 7, stk. 1, at rammeafgø-
relsen ikke indebærer nogen ændring af pligten til at respektere de grund-
læggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, herunder ytrings-
og foreningsfriheden, således som de er defineret i artikel 6 i traktaten om
Den Europæiske Union. Det bemærkes i denne forbindelse, at det bl.a. føl-
ger af artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, at Unionen
anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæ-
iske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (EU-Chartret). Det føl-
ger endvidere af traktatens artikel 6, stk. 3, at de grundlæggende rettighe-
der, som de bl.a. er garanteret ved Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK), udgør generelle principper i EU-retten.
Efter forklaringerne til artikel 11 i EU-Chartret om ytrings- og informa-
tionsfrihed svarer bestemmelsen til artikel 10 i EMRK. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at det i et demokra-
tisk samfund kan være nødvendigt at sanktionere ytringer, hvis disse op-
2
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om mulighederne for at gøre danske medier ansvarlige for indholdet af deres egne debatforummer samt tråde på deres officielle Facebook-sider, til justitsministeren
fordrer til vold eller er udtryk for hadefuld tale, der opfordrer til intoleran-
ce mv., jf. f.eks. dom af 16. juli 2009 i sagen
Féret mod
Belgien.
Det fremgår endvidere af adfærdskodekset, at IT-virksomhederne og Euro-
pa-Kommissionen understreger behovet for at forsvare ytringsfriheden, der
– som fastslået af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ikke blot
gælder for oplysninger og tanker, som modtages med velvilje eller anses
som uskadelige eller ligegyldige, men også for oplysninger og tanker, som
krænker, støder eller forstyrrer staten eller en del af befolkningen.
3