KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om mulighederne for at gøre danske medier ansvarlige for indholdet af deres egne debatforummer samt tråde på deres officielle Facebook-sider, til justitsministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt

UDKAST

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. maj 2017

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Rasmus Krogh Pedersen

2016-750-0397

2243779

KOMMISSORIUM

for

Ytringsfrihedskommissionen

Det fremgår af regeringsgrundlaget

For et rigere, friere og mere trygt

Danmark,

at regeringen vil værne om ytringsfriheden, og at regeringen

derfor vil nedsætte en kommission, som skal vurdere ytringsfrihedens ram-

mer og generelle vilkår i Danmark.

Den daværende regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en politisk aftale om

initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske

love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.

Det fremgår af aftalen, at de nævnte partier med tilslutning fra Socialistisk

Folkeparti bl.a. er enige om at nedsætte en kommission, som skal vurdere

ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Ytringsfriheden er bl.a. beskyttet i grundloven, Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention og EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Den nationale og internationale beskyttelse af ytringsfriheden er udtryk for

en almindelig anerkendelse af, at ytringsfrihed er en grundlæggende forud-

sætning for et velfungerende demokrati og for udviklingen af samfundet

og det enkelte individ.

Ytringsfrihed er således en forudsætning for en demokratisk styreform,

hvor vælgere kan træffe deres valg på baggrund af en fri politisk debat,

hvor idéer og holdninger kan komme til orde og blive imødegået.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om mulighederne for at gøre danske medier ansvarlige for indholdet af deres egne debatforummer samt tråde på deres officielle Facebook-sider, til justitsministeren

Ytringsfriheden omfatter ytringer i bred forstand, dvs. uanset ytringernes

indhold (satire, faglige beskrivelser, politiske holdninger osv.) og form

(tekst, tale, billeder osv.)

Samtidig sikrer ytringsfriheden, at politikere og magthavere kan undergi-

ves en offentlig kontrol, navnlig ved at medierne kan sikre den frie strøm

af information og holdninger, som er nødvendig herfor.

Dertil kommer, at ytringsfrihed er nødvendig for udviklingen af både sam-

fundet og det enkelte individ. Adgangen til at give sin mening til kende er

således en af de mest umiddelbare måder, hvorpå man kan udtrykke og

udfolde sin personlighed i forhold til det omgivende samfund. Og det er i

høj grad gennem mødet med andres opfattelser og meninger, at den enkel-

tes personlighed og samfundet udvikles.

Ytringsfriheden kan imidlertid komme i konflikt med andre rettigheder og

samfundsinteresser. Det er derfor almindeligt anerkendt, at der kan foreta-

ges indgreb i ytringsfriheden af hensyn til bl.a. at beskytte den nationale

sikkerhed, at forebygge uorden eller forbrydelse eller at beskytte andres

gode navn og rygte eller rettigheder.

Samfundet har de senere år været præget af udvikling på en række om-

råder, som har betydning for ytringsfriheden.

I en tid, hvor internettet bliver en stadigt større del af hverdagslivet, er

internettet for mange blevet det primære sted, hvor meninger udveksles.

Udbredelsen af sociale medier har samtidig medført, at den enkelte borger

har fået en række nye muligheder for at ytre sig og for at modtage informa-

tioner. Sociale medier sætter således borgerne i stand til at dele ufiltrerede

meningstilkendegivelser, der kan være afsendt med kort reaktionstid i en

meget bred kreds af personer.

Sociale medier er private virksomheder, der som udgangspunkt selv afgør,

hvilke ytringer der må deles på det pågældende medie. Dette kan i sig selv

give anledning til overvejelser i forhold til ytringsfriheden, idet virksomhe-

derne herved får magt til at bestemme, hvilke synspunkter og holdninger

der udveksles.

Samtidig kan der rejses spørgsmål om betydningen af såkaldte ”fake

news”, hvor falske nyheder spredes gennem bl.a. sociale medier, i forhold

til den demokratiske debat.

Endvidere har den øgede globalisering og internationalisering af mediebil-

ledet betydet, at borgerne har mulighed for at påvirke andre rundt om i ver-

den og selv blive påvirket af dem.

Der kan også peges på, at udbredelsen af massemedier og konkurrencen

blandt disse medier, bl.a. i takt med den teknologiske udvikling, har betyd-

ning for omfanget og karakteren af de informationer, som borgerne modta-

ger.

Der kan endvidere peges på, at terrorisme bl.a. har rejst spørgsmål om

myndighedernes adgang til at begrænse ytringsfriheden som led i bekæm-

pelsen af terrorisme.

Ytringsfriheden bør udnyttes med den fornødne respekt for andre, men

spørgsmålet om, hvilke ytringer man som borger må tåle, giver løbende

anledning til debat. Den såkaldte racismeparagraf i straffelovens § 266 b er

et eksempel herpå.

De nævnte eksempler illustrerer, at ytringsfrihedens rammer og generelle

vilkår i Danmark er tæt forbundne med samfundsudviklingen.

Der har i Danmark været en langvarig tradition for at diskutere de nær-

mere rammer for ytringsfrihedens udfoldelse i landet. Denne tradition har

været central for udviklingen af det danske samfund.

Diskussionerne foregår bl.a. i Folketinget i forbindelse med behandlingen

af lovforslag mv., som kan have betydning for borgernes adgang til at ytre

sig eller modtage informationer.

Det er naturligt, at sådanne diskussioner finder sted i Folketinget, idet lov-

givningsmagten – helt overordnet – er tillagt ganske vide rammer efter

grundloven, når det handler om at fastsætte de nærmere grænser for yt-

ringsfrihedens udfoldelse i Danmark.

Diskussioner om ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår foregår na-

turligvis også i medierne og den brede offentlighed.

Som opfølgning på regeringsgrundlaget og den politiske aftale af 31.

maj 2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere mv. og med hen-

blik på at kvalificere den løbende politiske og offentlige debat om ytrings-

frihed nedsætter regeringen en Ytringsfrihedskommission.

Kommissionen har til opgave at belyse og vurdere de spørgsmål, der knyt-

ter sig til ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

Kommissionen skal i den forbindelse beskrive de retlige rammer for yt-

ringsfriheden i Danmark, herunder med inddragelse af praksis fra både de

danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og drøf-

te, om grænserne for ytringsfriheden er tilstrækkeligt præcise.

Kommissionen skal endvidere beskrive den historiske udvikling af ytrings-

friheden i Danmark samt de samfundsforhold, som har væsentlig betyd-

ning for ytringsfrihedens generelle vilkår i Danmark. Kommissionen skal i

den forbindelse også inddrage erfaringer fra andre lande, herunder fra de

nordiske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, ligesom kommissio-

nen skal se på, om internationale strømninger påvirker ytringsfrihedens ud-

foldelse i Danmark.

På baggrund af beskrivelserne af de retlige rammer, den historiske udvik-

ling og væsentlige samfundsforhold skal kommissionen vurdere ytringsfri-

hedens aktuelle rammer og generelle vilkår i Danmark.

Kommissionens arbejde skal danne grundlag for en politisk debat om yt-

ringsfrihedens udfoldelse i Danmark. Kommissionen kan komme med ge-

nerelle anbefalinger, men skal ikke komme med konkrete forslag til ny

lovgivning mv.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2018.

Kommissionen sammensættes på følgende måde:

[Formand]

[Universitetshistoriker]

[Universitetsjurist]

[Universitetsstatskundskaber]

[Chefredaktør]

[Institut for Menneskerettigheder]

[To meningsdannere]

Kommissionens sekretariatsfunktioner varetages af Justitsministeriet.