Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1770318_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Den 19. juni 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 23. maj 2017, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 170 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at det er god forvaltningsskik, at der foreligger et
skriftligt beslutningsgrundlag med bl.a. økonomiske og faglige vurderinger,
når en minister skal træffe en vigtig beslutning, og mener ministeren i bekræftende
fald, at grundlaget for beslutningen om at flytte KVINFOs bibliotek er tilfredsstillende?
Svar:
Beslutningen om flytningen af KVINFOs bibliotek er en politisk beslutning og ikke en
afgørelse i forvaltningslovens forstand. Denne beslutning er truffet i lyset af den
samling af biblioteksopgaverne, som er sket de seneste år, hvor digitaliseringen af såvel
materialer som betjening har gjort det fornuftigt at samle biblioteksbetjeningen
organisatorisk med færre indgange for borgere og forskere.
Som nævnt på samrådet den 18. maj ligger der ikke et større analysearbejde til grund
for min beslutning om at flytte KVINFOs biblioteksopgave til Det Kgl. Bibliotek.
Beslutningen er truffet på baggrund af den viden om biblioteksområdet, som jeg har
fået efter jeg er tiltrådt som kulturminister, og det finder jeg er et helt tilfredsstillende
beslutningsgrundlag. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 152.
Mette Bock
Dok. nr. 17/01841-3