Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1682303_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
2. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 5. oktober 2016, efter ønske fra Rasmus Nordqvist
(ALT), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 16 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvad vil det koste, hvis der blev givet støtte til talentskoler (eksempelvis med
inspiration fra Talentskolen i Næstved, der udbyder kunstneriske fag – eksklusiv musik
– på højt niveau) på tværs af landet med samme finansieringsmodel, som den der i dag
tilbydes Musikalske Grundkurser (MGK) og i samme omfang som
MGK?
Svar:
Kulturministeriet har ikke – og kender ikke til - opgørelser over kommunernes samlede
udgifter til de eksisterende talentskoler i andre kunstfag end musik. Det er derfor ikke
muligt at give et fyldestgørende svar på, hvad det vil koste at drive talentskoler på
tværs af landet med samme finansieringsmodel, som for de musikalske grundkurser,
dvs. primært statsligt finansieret.
Talentskoler i andre kunstfag vil typisk udbyde undervisning på hold, hvor
undervisningen på musikalske grundkurser hovedsagelig er solo-undervisning, og vil
derfor tendere mod at være billigere i drift end MGK’erne.
Det kan endvidere ikke forudses, hvilken efterspørgsel der vil være efter undervisning i
andre kunstfag end musik i de forskellige landsdele i Danmark og dermed hvilket
omfang udbuddet af særlig talentundervisning i andre kunstfag ville have, hvis
talentskolerne blev udbredt til hele landet.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/08509-5