Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1766403_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
7. juni 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 18.maj 2017, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 150 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvad der vil udgøre et blokerende mindretal i forhold til
vedtagelsen af direktivforslaget om udbud af audiovisuelle medietjenester?
Svar:
Et blokerende mindretal er det antal stemmer, der skal til for at blokere en beslutning,
som tages med kvalificeret flertal. Et blokerende mindretal kræver mindst fire
medlemsstater, og at medlemsstaterne, der blokerer, repræsenterer mere end 35 % af
EU’s befolkning.
Det er dette krav, der gælder i forhold til vedtagelsen af
direktivforslaget om udbud af audiovisuelle medietjenester.
Et blokerende mindretal kunne ikke opnås på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur
og sport) den 22.-23. maj 2017, hvor Rådet med kvalificeret flertal vedtog en generel
indstilling om direktivforslaget om udbud af audiovisuelle medietjenester.
Mette Bock
Dok. nr. 17/01759-2