Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
12. juni 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 18. maj 2017, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 149 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af rådsmødesamrådet i Kulturudvalget den 17.
maj 2017 sende udvalget en oversigt over reglerne vedr. reklamer med 3
sammenlignelige kolonner, hvor den første kolonne beskriver gældende retstilstand,
den næste kolonne beskriver retstilstanden, hvis direktivforslaget
vedtages, og den sidste kolonne beskriver regeringens positioner? Det bedes
desuden angivet, hvor meget vi selv vil kunne bestemme i Danmark ift.
reklamereglerne.
Svar:
På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 vedtog Rådet
med kvalificeret flertal en generel indstilling om direktivforslaget om udbud af
audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivforslaget).
Kolonnen i nedenstående oversigt, der beskriver retstilstanden for reklamer, hvis
direktivforslaget vedtages, er baseret på teksten i den vedtagne generelle indstilling.
AVMS-direktivet indeholder i dag en minimumsregulering af traditionelt tv og on
demand-tjenester såsom Netflix og HBO ift. regler om blandt andet kommerciel
kommunikation (reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske
audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige. I overensstemmelse med det
stillede spørgsmål er den nedenstående oversigt begrænset til reklamereglerne.
Oversigten berører således ikke reglerne om sponsorering og produktplacering.
Oversigten indeholder de reklameregler, hvor der i den af Rådet vedtagne tekst er
foretaget væsentlige ændringer i forhold til det gældende AVMS-direktiv.
Dok. nr. 17/01758-2