KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 17/5-17 om ministerens indstilling til kultur- og sportsdelene af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23. maj 2017, til kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Samråd i Folketingets Kulturudvalg 17. maj

2017 om kultur og sportsdelen af rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

22.-23. maj 2017

Lukket.

17. maj, kl. 10

Folketinget, vær. S-092.

Ca. 10 min.

10-15

Samrådet er indkaldt

”rutinemæssigt”.

15. maj 2017

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

Afdelingschef Bente Skovgaard (mob. 51 88 67

69)

Kontorchef Per Nylykke (mob. 22 70 51 44)

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har

for kultur- og sportsdelens vedkommende fem

punkter. Af disse er der et punkt på det

audiovisuelle område, et kulturpunkt og tre

punkter om idræt.

Alle punkter er til orientering.

[AVMS-direktivet]

Jeg henviser til samlenotatet og vil først og

fremmest nævne pkt. 8 om forslag til revision af

direktivet om audiovisuelle medietjenester

–

også kaldet AVMS-direktivet. Forslaget er sat

Dok. nr. 16/03988-22

KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om talepapir fra det åbne samråd d. 17/5-17 om ministerens indstilling til kultur- og sportsdelene af rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 23. maj 2017, til kulturministeren

Side 2

på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

generel indstilling om sagen.

Jeg indhentede forhandlingsoplæg om forslaget

i Europaudvalget den 31. marts. Kulturudvalget

blev inden da orienteret om sagen den 29.

marts.

Forslaget har som bekendt til formål at

modernisere AVMS-direktivet i lyset af den

stadigt større sammensmeltning mellem

”klassisk” tv og indhold/tjenester, som bliver

udsendt via internettet - og i lyset af såkaldte

videodelingsplatforme som YouTube, der giver

et stort udbud af audiovisuelt indhold på nettet.

Samtidig lægges der i forslaget op til at bevare

AVMS-direktivets grundlæggende formål om at

sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle

medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt

fremme kulturel mangfoldighed og

mediefrihed.

Jeg vil i dag begrænse mig til at orientere

udvalget om den seneste udvikling i

forhandlingssituationen og regeringens syn på

det maltesiske formandskabs

kompromisforslag, som det ser ud nu.

Side 3

Flere lande, herunder Danmark, finder, at

forslaget

–

i lyset af manglende klarhed over

konsekvenser

–

ikke er klar til generel

indstilling på rådsmødet den 23. maj. Dette

insisterer formandskabet og Kommissionen dog

på, at det er. Og formandskabet fastholder

ambitionen om en generel indstilling på

rådsmødet.

Det, der gør, at vi finder, at forslaget i den

foreliggende form ikke er klar til en generel

indstilling på rådsmødet i maj omhandler to

dele af forslaget.

For det første gælder det den del af forslaget,

der i Kommissionens oprindelige forslag

vedrører en udvidelse af direktivets

anvendelsesområde med videodelingsplatforme

såsom YouTube.

Det maltesiske formandskab har under

forhandlingerne ændret definitionen af

videodelingsplatforme med det formål at udvide

anvendelsesområdet yderligere til at omfatte

flere tjenester. Det gælder bl.a. sociale medier

med audiovisuelt indhold såsom Facebook.

Side 4

Som det ligger, nu betyder det, at der for

audiovisuelt indhold på tjenester som Facebook

også skal laves regler, der beskytter

mindreårige mod skadeligt indhold. Og som

beskytter forbrugerne mod tilskyndelse til had.

Sådanne regler kan f.eks. gå ud på at etablere

systemer, hvor brugerne af tjenesterne i tilfælde

af skadeligt indhold kan rapportere om dette

indhold til udbyderen af platformen. Endvidere

betyder forslaget indførelse af nogle

minimumregler om reklamer for sådanne

tjenester.

Regeringen kan støtte, at forbrugere og

mindreårige skal beskyttes mod bl.a. skadeligt

indhold og tilskyndelser til had også på

tjenester som Facebook.

Der udestår imidlertid efter regeringens

opfattelse fortsat en afklaring af, hvilke

tjenester, der fremover foreslås omfattet af

direktivet. Der er således ikke i forslaget

opstillet klare kriterier for, hvilke tjenester der

skal reguleres. Og der er ikke i foretaget en

tilstrækkelig vurdering af de juridiske,

administrative og markedsmæssige virkninger

af den foreslåede udvidelse.

Side 5

Som forslaget ser ud nu, kan der potentielt blive

tale om regulering af meget store dele af

internettet. Også af meget små tjenester.

For det andet kan regeringen ikke støtte

formandskabets kompromistekst om indførelse

af kvoter for europæisk indhold i on demand-

udbyderes programkataloger. Teksten

opretholder Kommissionens forslag om, at on

demand-tjenester såsom Netflix og HBO skal

have et minimum på 20 % af europæisk film,

serier og dokumentarer.

Selv om det er et godt og relevant formål at

støtte op om europæisk og dansk indhold, er

dette forslag efter regeringens opfattelse fortsat

ikke et udtryk for modernisering

–

men derimod

et tilbageskridt. Det bør ikke være en opgave

for EU at diktere, hvad man skal udbyde, og

hvad man skal se.

Der er ikke noget i forhandlingssituationen, der

tyder på, at kravet om kvoter bliver taget ud af

forslaget. Alt peger derfor på, at regeringen

kommer til at stemme imod det samlede

direktivforslag på rådsmødet.

Side 6

Om dette punkt kan jeg til slut oplyse, at

Europa-Parlamentets Kulturudvalg har afgivet

betænkning om forslaget dateret den 10. maj

2017 med henblik på vedtagelse på et

efterfølgende plenarmøde.

Af hovedpunkter kan jeg nævne, at

Parlamentets Kulturudvalg går ind for større

tilnærmelse af reglerne for tv, on demand-

tjenester og videodelingsplatforme end i

Kommissionens forslag. Der foreslås bl.a.

samme regler for beskyttelse mod opildnelse til

had, beskyttelse af mindreårige mod skadeligt

indhold og om reklamer og anden kommerciel

kommunikation.

Parlamentets Kulturudvalg vil også have, at der

skal gælde et krav om en kvote på minimum 30

% i stedet for 20 % for europæisk indhold i on

demand-udbyderes programkataloger.

Endelig kan jeg nævne, at Kulturudvalget

finder, at reklamer højst må udgøre 20 % i

tidsintervallet kl. 20-23 for at undgå, at alle

reklamer koncentreres omkring primetime.

Side 7

[EU-strategisk tilgang til internationale kulturelle relationer]

Med hensyn til pkt. 9 om en EU-strategisk

tilgang til internationale kulturelle relationer er

der i udkastet til rådskonklusioner en

opfordring til at overveje, om

–

og i givet fald

hvornår

–

medlemslande kan opnå mere ved at

arbejde sammen om international

kulturudveksling end hver for sig.

Arbejdet foreslås at foregå i en ny

arbejdsgruppe, der nedsættes for en begrænset

periode. Vi må så se, om den midlertidige

arbejdsgruppe kommer med nogle bud på,

hvornår det kan give mening at tænke kultur og

andre politikområder sammen i EU’s forhold til

tredjelande. Jeg er spændt på, hvad der kommer

ud af gruppen.

Regeringen støtter opfordringen i udkastet til

rådskonklusioner om at fremme et bredt

tværfagligt perspektiv på kulturudveksling. Det

har vi gode erfaringer med i Danmark bl.a. i

regi af Det Internationale Kulturpanel og

gennem fællesnordiske kultursatsninger i andre

lande. Man skal passe på top-styring.

Side 8

[EU-arbejdsplan for sport 1. juli 2017-1. juni 2020]

I forhold til sportsdelen vil jeg gerne pege på

pkt. 11 om resolutionsudkastet om en EU-

arbejdsplan for sport for den kommende 3-års

periode.

Den foreslåede arbejdsplan har tre

hovedtemaer: ”Sportens integritet”, ”Sportens

økonomiske dimension” og ”Sport og

samfund”.

Sportens integritet og herunder særligt

bekæmpelsen af doping og matchfixing er en

vigtig sag for regeringen og med et klart

grænseoverskridende element. Hvis integriteten

undermineres, undermineres grundlaget for

idrætten. Derfor byder jeg navnlig arbejdet med

sportens integritet i arbejdsplanen velkommen

og lægger meget stor vægt på, at der kommer

en drøftelse af, hvordan vi kommer videre med

ratifikationen af den europæiske matchfixing

konvention.

[Sport som en platform for social inklusion gennem frivillighed]

Pkt. 10 om udkast til konklusioner om sport

som en platform for social inklusion gennem

frivillighed lægger op til indsatser over for

sårbare målgrupper. F.eks. sårbare unge,

Side 9

ensomme ældre, personer med handicap og

flygtninge og migranter. Dette med henblik på

at opnå bedre inddragelse i samfundet.

I Danmark har vi allerede gode erfaringer med

at fremme inklusion gennem deltagelse i det

frivillige foreningsliv. Jeg kan f.eks. nævne to

indsatser. Den ene er DIF Get2Sport, som

handler om integration i boligsociale områder.

Det andet eksempel er GAME, som har fokus

på gadeidræt. Begge indsatser hjælper

marginaliserede unge til at blive trænere og

dermed rollemodeller for andre.

[Brug af sportsmedier til fremme af social inklusion]

Til sidst vil jeg om pkt. 12 nævne, at

formandskabet har lavet et diskussionsoplæg

om sportsmediers rolle i fremme af social

inklusion.

Her vil jeg pege på, at pressen i Danmark er fri

til at bringe de historier, de ønsker. Jeg vil også

gerne fremhæve, at de gode eksempler på

inklusion også kommer frem i medierne, når

idrætsorganisationer, skoler og andre laver

inklusionsindsatser, der virker.