Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1758111_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
20. januar 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 23. december 2016, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 79 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente kommentarer fra henholdsvis Statens Museum for
Kunst og Nationalmuseet til artikel i Politiken 8/12-16:
”Entré giver langt færre
gæster på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet”, herunder bedes de
redegøre for, om Politikens opgørelse over udviklingen i museernes besøgstal
efter indførelse af entre, er retvisende.
Svar:
Jeg har bedt Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet kommentere artiklen fra
Politiken af 8. december 2016. De to museer bemærker følgende:
Statens Museum for Kunst
"Besøgstallene på Statens Museum for Kunst (SMK) svinger traditionelt meget. I 2016
havde SMK 384.341 besøgende, hvilket er 15 % færre end i rekordåret 2015, men flere
end i 2013 og 2014. Udsving i besøgstal kan skyldes flere faktorer, og en nedgang kan
derfor ikke nødvendigvis udelukkende henføres til genindførelse af entré.
SMK var forberedt på, at besøgstallet ville falde i 2016.
Politikens artikel indeholder en faktaboks om besøgstal og entré. Ved en fejl fremgår
det af faktaboksen, at museerne genindførte entré 1. juli 2016. Datoen for genindførelse
af entré på SMK var 1. juni 2016. Faktaboksen oplyser, at der fra juli til november var
143.005 besøgende på SMK svarende til et fald på 19,4 procent. Den anførte periode er
forkert, idet det oplyste besøgstal vedrører perioden fra juni til og med oktober 2016.
Det er korrekt, at faldet i besøgstallet svarer til 19,4 procent, dog igen sammenholdt
med samme periode sidste år (juni til og med oktober 2015). Artiklen konkluderer, at
hvis man sammenligner med det gennemsnitlige besøgstal for de seneste fem år, er
Dok. nr. 16/04244-5
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om der fra 2015 til 2016 er sket et dramatisk fald i besøgstallet på de af statens museer, som har genindført brugerbetalingen for at imødegå konsekvenserne af regeringens kulturnedskæringer, til kulturministeren
1758111_0002.png
Side 2
besøgstallet på SMK faldet i 2016. Det er korrekt, at besøgstallet for juni til og med
oktober 2016 er lavere end gennemsnittet i de tilsvarende måneder i de seneste fem år.
SMK følger nøje udviklingen i besøgstallet og arbejder konstant på at øge besøgstallet
gennem attraktive tilbud af høj kvalitet til publikum. SMK er ligeledes optaget af at nå
nye målgrupper, der traditionelt ikke besøger kunstmuseer så hyppigt gennem
målrettede tiltag som f.eks. SMK Fridays, SMK Open, Unges Laboratorium for Kunst
og Sprogskoleprojektet på SMK. Det er museets ambition at nå et besøgstal på 500.000
inden for de næste fem år."
Nationalmuseet
"Siden Nationalmuseet indførte entré på en række besøgssteder den 1. juli 2016 har der
været et fald i besøgstallet på de pågældende steder sammenlignet med 2015. Samlet
set er der gået knapt 30 % færre gæster ind ad museets døre på de pågældende
besøgssteder. Det er på niveau med, hvad Nationalmuseet havde forventet.
Der tegner sig et billede af, at udenlandske turister har ladet sig påvirke mindre af
entréindførelsen end de danske museumsgæster, da andelen af udenlandske turister i
blandt andet Prinsens Palæ er steget i forhold til tidligere år ifølge Den Nationale
Brugerundersøgelse. Dette var også en forventet udvikling.
Der er ikke noget entydigt billede af udviklingen i den sociale sammensætning af
museumsgæsterne. Tendensen er stadig, at andelen af museumsgæster med en
videregående uddannelse er overrepræsenterede, men det forholder sig samtidig sådan,
at en meget stor andel af de udenlandske turister har en videregående uddannelse,
hvilket påvirker det samlede resultat af undersøgelserne fra Den Nationale
Brugerundersøgelse.
Nationalmuseet har en målsætning om, at besøgstallet skal stige over de næste 4-5 år,
og andelen af gæster med bopæl i Danmark skal ligge over niveauet for 2016 i blandt
andet Prinsens Palæ. Nationalmuseet vil fortsat være hele Danmarks museum med et
bredt og varieret formidlingstilbud i hele landet.
Det kan i øvrigt nævnes, at de kongelige slotte og Kronborg, hvor formidlingen af disse
blev lagt ind under Nationalmuseet den 1. januar 2016, har haft stigende besøgstal og
stigende entréindtægter i 2016."
Mette Bock