KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om der fra 2015 til 2016 er sket et dramatisk fald i besøgstallet på de af statens museer, som har genindført brugerbetalingen for at imødegå konsekvenserne af regeringens kulturnedskæringer, til kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

Samråd

Åbent

2/2 kl. 14-15

Folketinget

Kulturudvalget

3. maj 2016

Katrine Tarp (tilstede)

Tak for spørgsmålet om konsekvenserne af

genindførsel af entré på Nationalmuseet og

Statens Museum for Kunst.

Lad mig begynde med at sige, at

museumsformidlingen har stor succes i disse år.

Der er en stigning i publikumstallet fra ca. 10

mio. besøgende i 2010 til ca. 11,5 mio.

besøgende i 2015 for kulturhistoriske-, kunst-

og naturhistoriske museer i alt.

Der er samtidig generelt en høj tilfredshed med

museernes udstillingsformidling, når publikum

spørges i de nationale brugerundersøgelser.

Dok. nr. 16/03975-3

KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om der fra 2015 til 2016 er sket et dramatisk fald i besøgstallet på de af statens museer, som har genindført brugerbetalingen for at imødegå konsekvenserne af regeringens kulturnedskæringer, til kulturministeren

Side 2

Det er en positiv udvikling. Den skal gerne

fortsætte.

Fra 2006 til midten af 2016 har der været gratis

entré på hele Nationalmuseet og til SMKs

permanente udstillinger.

Det har mange danskere og mange turister

naturligvis benyttet sig af.

Men den gratis entré på de to museer har været

kritiseret af især museer uden for

hovedstadsområdet for at være

konkurrenceforvridende og favorisere

hovedstaden til ulempe for provinsen.

Den kritik er relevant og skal tages alvorligt.

Når den tidligere regering med opbakning fra

alle de borgerlige støttepartier valgte at

genindføre entré på de to museer fra 2016, var

det for at genskabe en balance mellem

hovedstad og provins ved at skabe lige vilkår.

Samtidig var formålet at give de to museer

mulighed for at skabe en indtægt.

Side 3

Begge museer bidrager ligesom andre statslige

institutioner til den samlede omprioritering,

som betyder, at de skal effektivisere med 2%

om året.

Entréindtægterne skaber mulighed for, at de to

museer kan fastholde et højt aktivitetsniveau og

udvikle deres forskning og formidling til gavn

for publikum.

Jeg synes helt grundlæggende, det er sundt, at

museerne skal gøre sig umage for at tiltrække

publikum. Det får vi bedre udstillinger af.

Alle parter i beslutningen om at genindføre

entré har været helt bevidste om, at

konsekvensen er færre besøgende i en årrække.

Det er ikke overraskende, men helt naturligt.

Erfaringer fra Sverige viser imidlertid, at

besøgstallet kan forventes at stige igen efter få

år med entré.

Da 19 museer i Stockholm i 2005-2006 indførte

fri entré, resulterede det i 1,9 mio. ekstra

besøgende. Dem mistede de igen, da museerne

genindførte entréen. Men allerede fem år senere

havde museerne indvundet det tabte.

Side 4

Om den socioøkonomiske fordeling

Rigsdagen i Sverige bad i 2014 om en

vurdering af effekten af den gratis entré på

museerne i Stockholm.

Selv om man skulle tro, at gratis entre skabte

mere lige adgang og flere nye typer brugere, så

viser analysen, at man kun i mindre grad

opnåede denne effekt. Det øgede besøgstal på

1,9 mio. skyldtes først og fremmest, at de, der i

forvejen benyttede museerne, blot besøgte dem

oftere.

En engelsk undersøgelse fra 2016 viser også, at

forskellen i den sociale sammensætning af

publikum på en række museer i Storbritannien

med henholdsvis gratis adgang og entrébetaling

er meget begrænset.

Undersøgelsen viser desuden, at hovedparten af

de undersøgte museer, der går fra gratis adgang

til entrébetaling ikke oplever, at det påvirker

publikumssammensætningen.

Den samme tendens ser vi i Danmark. I

perioden med den fri entré har såvel

Nationalmuseet som SMK eksperimenteret med

Side 5

at nå ud til nye brugere, og det er lykkedes.

Men den nationale brugerundersøgelse for de to

museer viser fortsat en overvægt af den typiske

bruger, som er en højtuddannet, kvinde over 50

år. Det har gratis entré tilsyneladende ikke

ændret på.

Jeg er fuld af fortrøstning om, at

Nationalmuseet og SMK med et øget

incitament til at markedsføre sig vil være i

stand til at tiltrække flere gæster på den lidt

længere bane.

Og heldigvis oplever vi jo som sagt, at de

danske museer generelt klarer sig rigtig godt i

disse år. Der er en vilje til at betale for kvalitet

hos befolkningen.

De to museer arbejder i øvrigt benhårdt på at nå

tilbage på et højt publikumsantal. SMK har som

mål at nå et rekordhøjt tal på 500.000

besøgende om bare fem år.

Nationalmuseet har ligeledes et mål om stort set

at have vundet det tabte tilbage inden fire til

fem år. Den ambition er cementeret i

Kulturministeriets rammeaftale med museet.

Side 6

Partierne bag aftalen om at genindføre entré på

de to museer lagde meget vægt på, at der skulle

indføres en familierabat, som gør det attraktivt

at gå på museum med børn. Det har begge

museer indarbejdet i deres billetordning. Der er

også mulighed for at købe årskort, som hurtigt

har tjent sig ind, hvis man bare besøger museet

nogle få gange.

Desuden har børn og unge under 18 år gratis

entré til museerne ligesom på alle

statsanerkendte museer.

Jeg følger nøje udviklingen i besøgstallene.

Foreløbig glæder jeg mig over, at antallet af

besøgende på både SMK og Nationalmuseet

efter genindførelsen af entré ligger højere end

før der blev indført fri entré i 2006. Så

udgangspunktet for de kommende års udvikling

er rigtig godt.

Tak for ordet.