Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1754210_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. maj 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 12. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 137
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det kan have sin rigtighed, at kulturinstitutioner,
der er støttet med offentlige midler - som f.eks. Det Danske Filminstitut - udbyder
konkurrenceforvridende kursusvirksomhed, digitale læringsplatforme og
læringsprodukter gratis til børn i daginstitutioner og skoler, som i forvejen tilbydes
af private aktører på markedet.
Svar:
Det er ikke offentlige kulturinstitutioners opgave at udbyde de nævnte aktiviteter, hvis
det kan virke konkurrenceforvridende i forhold til det private marked.
Kulturministeriet har ikke kendskab til, at offentligt støttede kulturinstitutioner
udbyder sådanne konkurrenceforvridende aktiviteter.
Hvad angår Det Danske Filminstitut, så har jeg forelagt instituttet spørgsmålet, og
modtager følgende svar:
”Det fremgår af Lov om Film (Lov nr.
186 af 12/03/1997), at DFI bl.a. har følgende
opgaver (§ 2): ”… at
udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i
Danmark…,
at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden…,
at
sørge for et bredt
udbud af publikumsrettede
aktiviteter om film; … at
sikre produktion af oplysende film
bl.a. til undervisningsbrug.
Det følger videre af filmloven, at DFI har ansat en børnefilmskonsulent for spillefilms-
området (§4, stk. 4) og at mindst 25 pct. af de midler, som afsættes til produktion af
spillefilm og til produktion af kort- og dokumentarfilm, skal anvendes til film for børn
og unge (§ 11, stk. 2).
Dok. nr. 17/01394-3
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om det kan have sin rigtighed, at kulturinstitutioner, der er støttet med offentlige midler - som f.eks. Det Danske Filminstitut - udbyder konkurrenceforvridende kursusvirksomhed, digitale læringsplatforme og læringsprodukter gratis til børn i daginstitutioner og skoler, som i forvejen tilbydes af private aktører på markedet, til kulturministeren
Side 2
På den baggrund har DFI iværksat og driver flere indsatser, der er målrettet
filmkulturel og filmpædagogisk formidling til børn og unge i fx daginstitutioner og
skoler.
Endelig har flere af DFIs igangværende og kommende læringsinitiativer på børne- og
ungdomsområdet til formål at sikre, at DFIs aktiviteter kan komme alle interesserede
børn og unge i hele landet til gode og gavn, eksempelvis ved at nyttiggøre digitale
platforme via den landsdækkende skolebiografordning.
DFI har ikke kendskab til, at nogen af disse aktiviteter konkurrerer med tilsvarende
private initiativer.”
Jeg har ikke yderligere at bemærke.
Mette Bock