Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
4. maj 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 6. april 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 136
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om de trykte medier har dispensation fra henholdsvis
forbrugeraftaleloven i forhold til forbud mod uopfordret henvendelse og
konkurrenceloven i forhold til forbud mod faste priser.
Svar:
Ifølge forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, må erhvervsdrivende som hovedregel ikke uden
forudgående anmodning herom rette personlig eller telefonisk henvendelse til en
forbruger. Ifølge bestemmelsens stk. 2, gælder dette dog ikke telefoniske henvendelser
om 1) bestilling af bøger, 2) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,
3) formidling af forsikringsaftaler og 4) tegning af abonnement om redningstjeneste
eller sygetransport.
Ved siden af undtagelsesreglen i forbrugeraftaleloven gælder ligeledes reglerne i
markedsføringslovens §§ 1, 3 og 6, stk. 3. Det følger heraf, at den erhvervsdrivende skal
overholde god markedsføringsskik, at markedsføringen ikke må være vildledende,
urigtig eller aggressiv, og at den erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til
forbrugere, der har frabedt sig dette, for eksempel ved at lade sig notere på den
såkaldte Robinsonliste.
De trykte medier har således dispensation fra forbuddet mod uanmodet henvendelse
efter forbrugeraftaleloven, men kun for så vidt angår telefoniske henvendelser
vedrørende de i § 4, stk. 2, oplistede tilfælde, og for så vidt bestemmelserne i
markedsføringsloven er overholdt.
Jeg har til brug for besvarelsen bedt Erhvervsministeriet om et bidrag til den del af
udvalgsspørgsmålet, der omhandler konkurrenceloven. Erhvervsministeriet har oplyst
følgende:
Dok. nr. 17/01342-4