KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/3-17 om konsekvenserne af regeringens nedskæringer på Rigsarkivet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

Samråd

Åbent

marts kl. 8-9 i FT

Folketinget

Kulturudvalget

3. maj 2016

Katrine Tarp (tilstede)

Jeg vil gerne begynde med at sige tak for

spørgsmålet om konsekvenserne af det

effektiviseringskrav, som Rigsarkivet er pålagt

på linje med andre statsinstitutioner.

Spørgsmålet giver mig nemlig anledning til at

udrede den forvirring om årsag og konsekvens,

som tilsyneladende er opstået.

Der er tre ting, som samrådsspørgsmålet

kredser omkring, og som især fylder i debatten

om brugernes ændrede vilkår på Rigsarkivet.

Det er:

1. Flytningen af Erhvervsarkivet fra Aarhus til

Viborg

Dok. nr. 17/00492-3

KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/3-17 om konsekvenserne af regeringens nedskæringer på Rigsarkivet, til kulturministeren

Side 2

2. Indskrænkning til Rigsarkivets åbningstider

på læsesalene

3. Nye regler for fjernlån

Jeg vil slet ikke bortforklare, at Rigsarkivets

effektiviseringskrav, som tilsammen udgør 22,5

mio. kr. over perioden 2016-2019, selvfølgelig

har konsekvenser for brugerne. Det har det helt

bestemt.

Det er en ledelsesmæssig opgave på enhver

offentlig institution at prioritere og tilpasse

aktiviteter og service, så vi allesammen får mest

muligt for vores skattekroner.

Rigsarkivet har over de senere år gennemført

store organisatoriske og driftsmæssige

ændringer, som har effektiviseret og

moderniseret Rigsarkivet, uden at det er gået ud

over servicen over for brugerne. Det synes jeg

er flot.

Tværtimod er servicen i nogle tilfælde faktisk

blevet bedre. Det er eksempelvis blevet lettere

at tilgå arkivalier hjemmefra via nettet og få

hjælp og vejledning via sociale medier. På den

måde er Rigsarkivet blevet tilgængeligt for flere

døgnet rundt.

Side 3

Men det er klart, at nogle af ændringerne på

Rigsarkivet vil kunne mærkes hos brugerne.

Det er især de tre førnævnte initiativer, som jeg

nu vil redegøre nærmere for.

Erhvervsarkivet

Beslutningen om at flytte Erhvervsarkivet fra

Aarhus til Viborg blev taget i 2014 som led i

Rigsarkivets økonomiske tilpasning. Flytningen

af arkivet sikrede samtidig arkivalierne bedre

opbevaringsforhold i nye, topmoderne og

klimasikrede magasiner.

Flytningen af erhvervsarkivet var nødvendig og

er et godt eksempel på, at Rigsarkivet sparer på

dyr bygningsdrift, når det er klogt.

Jeg kan godt forstå, at brugerne i Aarhus, som

har været vant til at have arkiv og læsesal tæt

på, er skuffede over beslutningen. Det er klart.

Men reelt er arkivet kun flyttet 65 km væk fra

Aarhus. Det er en afstand, som ikke er

uoverkommelig for de fleste.

Åbningstiderne

Side 4

De ændrede åbningstider på Rigsarkivets

læsesale, som blev indført fra 1. januar i år, har

også direkte konsekvens for brugerne.

Men Rigsarkivet har indskrænket

åbningstiderne på en klog måde.

Åbningstiderne er reduceret på de tidspunkter,

hvor færrest brugere benyttede læsesalene.

Derfor berører ændringerne så få brugere som

muligt.

Der har været et stærkt faldende besøgstal på

læsesalene de senere år i takt med, at flere og

flere arkivalier bliver scannet og

tilgængeliggjort på nettet.

De reducerede åbningstider på læsesalene er en

naturlig konsekvens af den udvikling.

Læsesalene er i høj grad flyttet hjem i folks

stuer. Det er blevet nemmere og hurtigere at

tilgå arkivalier.

Fjernlånsordningen

Den tredje beslutning om indskrænkning af

fjernlånsordningen, som blev gennemført i 4.

kvartal 2016 har også konsekvenser for

Side 5

brugerne, men er ikke et led i Rigsarkivets

effektiviseringer.

Fjernlån er betegnelsen for den ordning, hvor

Rigsarkivet kører arkivalier rundt til de

forskellige læsesale på tværs af landet.

Den ordning er nu begrænset til kun at gælde

for arkivalier efter 1848. Man kan altså ikke

fjernlåne arkivalier fra før 1848. De arkivalier

må tilgås på læsesale i tilknytning til de

magasiner, hvor materialet befinder sig.

Fjernlånsordningen er indskrænket af

sikringsmæssige hensyn og altså ikke af

økonomiske grunde.

Fjernlån af arkivalske unika medfører en reel

risiko for tab af unik skriftlig kulturarv.

Beslutningen om at indskrænke

fjernlånsordningen er taget på baggrund af de

generelle anbefalinger om en øget sikkerhed på

Rigsarkivet, som Kulturministeriets

Sikringsudvalg kom med efter en større

tyverisag i 2012.

Side 6

Rigsarkivet har siden opdateret

sikringsprocedurer og –politikker, så de

matcher relevante risici.

Den beslutning kan jeg kun tilslutte mig.

Afslutning

De tre forskellige tiltag, som berører

Rigsarkivets brugere på forskellig måde har

altså baggrund i forskellige hensyn. Flytningen

af Erhvervsarkivet og de reducerede

åbningstider er led i en økonomisk tilpasning.

Ændringen af fjernlånsordningen sker derimod

af sikringsmæssige hensyn.

Jeg kan fuldt ud stå bag de hensyn, som er

taget, og som trods alt har begrænset

konsekvens for brugerne.

Der er fortsat en meget fin balance mellem på

den ene side de muligheder Rigsarkivets

brugere har for at bestille og bruge Rigsarkivets

materialer og på den anden side de

prioriteringer, som Rigsarkivet er nødt til at

foretage i en situation, hvor alle

statsinstitutioner skal bidrage til

effektiviseringer.

Side 7

Rigsarkivet lever fortsat op til arkivlovens krav

om at stille arkivalier til rådighed for borgere

og myndigheder, herunder til forskningsformål.

Jeg håber, min gennemgang har gjort årsag og

konsekvens klarere i denne sag. Tak for ordet.