Kulturudvalget 2016-17
KUU Alm.del
Offentligt
1728548_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
1. marts 2017
Folketingets Kulturudvalg har den 22. februar 2017, stillet mig følgende spørgsmål, nr.
101 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Som opfølgning på svar på KUU alm. del - spørgsmål 8, bedes ministeren redegøre for
den historiske baggrund for og udviklingen i tilskuddet over tid til Det Ny Teater på i
dag kr. 11.150.000.
Svar:
Om tilskuddet til Det Ny Teater kan jeg oplyse følgende:
I 1991 blev antallet af teatre i det daværende Den Storkøbenhavnske Landsdelsscene
indskrænket. Et af teatrene var Det Ny Teater, der var stærkt nedslidt og blev lukket
på ubestemt tid. I de følgende år lykkedes det en gruppe bag teatret at rejse midler fra
private fonde, kommuner, amter og stat til at gennemføre en renovering af teatret. Den
Storkøbenhavnske Landsdelsscene, der siden gennem flere omorganiseringer nu er Det
Københavnske Teatersamarbejde, indvilgede i at betale huslejen for Det Ny Teater,
mens selve driften skulle foregå i privat regi uden produktionstilskud fra det offentlige.
Denne ordning forstsatte frem til 2011, hvor Det Københavnske Teatersamarbejde for
at tilpasse sin udgiftsportefølje opsagde aftalen med Det Ny Teater om huslejetilskud-
det.
I januar 2011 besluttede den daværende kulturminister at tildele Det Ny Teater et fast
tilskud opført på en særlig konto på finansloven. Tilskuddet blev tilvejebragt ved at
permanentgøre teatrets tilskud fra formidlingsordningen og betød, at teateret ikke læn-
gere kunne oppebære tilskud fra formidlingsordningen. Bevillingen udgjorde i andet
halvår af 2011 2,9 mio. kr. og fra 2012 5,8 mio.kr. årligt.
Endvidere blev det i forbindelse med indgåelse af Teateraftalen af 21. juni 2011 aftalt at
udskille en del af bevillingen til Det Københavnske Teatersamarbejde svarende til det
huslejetilskud, som teatersamarbejdet hidtil havde ydet til Det Ny Teater. Huslejetil-
Dok. nr. 17/00720-4
KUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om den historiske baggrund for og udviklingen i tilskuddet over tid til Det Ny Teater på i dag kr. 11.150.000, til kulturministeren
1728548_0002.png
Side 2
skuddet blev placeret på en selvstændig konto på finansloven sammen med det perma-
nentgjorte formidlingstilskud. Husleje tilskuddet udgjorde i 2012 5,1 mio. kr. Hermed
var tilskuddet til Det Ny Teater 10,9 mio. kr. årligt. Staten yder ikke anden støtte til
Det Ny Teater.
I de efterfølgende år er bevillingen på finansloven blevet pris- og lønreguleret og under-
lagt omprioriteringsbesparelser på lige fod med andre driftstilskud på Kulturministeri-
ets område. Udviklingen i bevillingen fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Bevilling til Det Ny Teater 2012 til 2017
År
Tilskud i mio. kr.
2012
10,9
2013
11,0
2014
11,1
2015
11,2
2016
11,0
2017
10,9
.
Mette Bock