Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kirkeudvalget har ved brev af 11. januar 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 9)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. januar 2017 fra sognepræst
Birgit Lundholm Jensen vedrørende forslag til lov om forsøg i folkekirken, jf.
KIU alm. del - bilag 19. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om mini-
steren vil overveje at forlænge høringsfristen for forslag til lov om forsøg i fol-
kekirken.”
Svar:
Lov om forsøg i folkekirken blev som oplyst i henvendelsen af 10. januar 2017
sendt i høring den 12. december 2016 med frist til den 16. januar 2017. Af hen-
syn til at sikre bedre tid til en ordentlig drøftelse i menighedsråd m.v. af lov-
forslaget blev det den 21. december 2016 besluttet at forlænge høringsfristen
fra den 16. januar til den 27. januar 2017.
Det er mig naturligvis magtpåliggende at sikre de bedst mulige vilkår for me-
nighedsråd, andre kirkelige myndigheder og øvrige interesserede til at drøfte
lovforslaget. Samtidig skal der tages hensyn til den videre proces i forløbet.
Som det fremgår af udkastet til lovforslaget og det tilhørende høringsbrev ud-
gør lovforslaget en ramme for, at menighedsråd kan afprøve nye organisati-
onsformer. Planen er således, at Kirkeministeriet i løbet af foråret 2017 vil til-
byde menighedsråd, provstiudvalg m.v. at deltage i en række konkrete forsøg
om nogle af de emner, som menighedsråd har efterspurgt bl.a. i forbindelse
med projektet ”Menighedsråd på jeres måde”.
For at sikre en vis fremdrift forventes de første forsøg iværksat i 2018, hvilket
forudsætter en relativ stram tidsplan for lovforslagets vedtagelse. Det foreslås
således, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2017. Endvidere foreslås det, at
ansøgning om deltagelse i forsøg, der iværksættes med virkning fra 1. januar
2018, skal indsendes til Kirkeministeriet senest den 1. juni 2017. Den 1. juni er
foreslået som frist i 2017 netop af hensyn til at sikre de ny konstituerede me-
nighedsråd bedst mulig tid til at drøfte de konkrete forsøg. Ansøgningsfristen
foreslås i de efterfølgende år fastsat til den 1. marts.
Det er på den baggrund min vurdering, at den nuværende høringsfrist i et sam-
let perspektiv giver den bedst mulige ramme for menighedsrådene til at drøfte
lovudkast samt de senere forsøgsbeskrivelser samtidig med, at hensynet til de
menighedsråd m.v., som ønsker fremdrift i processen, sikres.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 7045/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 26. januar 2017