Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 6. september 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 32)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre nærmere for baggrunden for, at direktøren for
Statsforvaltningen, der beskæftiger sig med separation og skilsmisse, skal
varetage opgaven som stiftamtmand.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 111612/17
Svar:
Indtil den kommunale strukturreform pr. 1. januar 2007 var der 14 statsamter
under ledelse af hver sin amtmand. Ved strukturreformen blev de 14
statsamter afløst af fem regionale statsforvaltninger under ledelse af hver sin
direktør. Hver direktør var stiftamtmand i to stifter.
I 2013 er de fem regionale statsforvaltninger ved lov nr. 647 af 12. juni 2013
lagt sammen til én under ledelse af én direktør. Som udgangspunkt er
direktøren for den samlede statsforvaltning stiftamtmand i alle 10 stifter.
Direktøren kan dog delegere funktionen som stiftamtmand til en medarbejder i
statsforvaltningen, som mindst skal være på kontorchef-niveau. Titlen
stiftamtmand kan alene bruges af direktøren og vicedirektører. Det er op til
direktøren at fastlægge en eventuel fordeling – geografisk og/eller fagligt – af
direktørens stiftsøvrighedskompetence mellem den eller de personer, der
alene eller sammen med direktøren varetager opgaven. Der henvises til lov om
folkekirkens økonomi § 9 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014.
Verdslige embedsmænd har lige siden reformationen deltaget i den kirkelige
administration. Siden 1793 har der således i hvert stift været en stiftsøvrighed
bestående af biskoppen og stiftamtmanden.
Med denne sammensætning er biskoppen og den statslige repræsentant
ligeværdige parter. Stiftsøvrighedens sammensætning betyder også, at
biskoppen har en sparringspartner med økonomiske, juridiske og
administrative kompetencer på højeste niveau, og at der tages de nødvendige
hensyn til både folkekirkens og statens interesser, bl.a. i forhold til tilsyn med
menighedsråds og provstiudvalgs forvaltning og i forhold til sikring af de
kulturværdier, som kirker og kirkegårde repræsenterer.
Netop denne balance mellem staten og folkekirken var et afgørende argument
for at placere stiftsøvrighedens opgaver hos direktøren for statsforvaltningen i
2013, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 14 (2012/1 LSF 157) om
affattelsen af økonomilovens § 9 a, hvor bl.a. følgende fremgår:
”Stiftsøvrigheden bliver således fortsat sammensat sådan, at
både staten og folkekirken er repræsenteret som ligeværdige
parter. Sammensætningen sikrer samtidig, at biskoppen har en
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 29. september 2017