Folketingets Kirkeudvalg
MF Christian Langballe
Kirkeudvalget har ved brev af 15. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 27) bedt
om min besvarelse af følgende spørgsmål:
”Spørgsmål
27
Ministeren bedes redegøre for, hvad sanktionerne er, hvis en præst vælger at
døbe et barn, der ønsker at blive døbt: a) uden den ene af forældrenes
samtykke eller b) uden nogen af forældrenes samtykke.”
Svar:
Indledningsvis vil jeg henvise til mit svar på KIU alm. del – spørgsmål 26 for så
vidt angår de nærmere regler om samtykke.
Jeg forstår herefter spørgsmålet således, at spørgeren ønsker oplysning om
sanktionsmulighederne, såfremt det er godtgjort, at en præst har begået en
tjenesteforseelse ved at gennemføre en dåb uden fornødent samtykke.
Jeg lægger desuden til grund, at de ansættelses- og forvaltningsretlige
procedurer og regler – herunder om partshøring m.v. – i den forbindelse er
efterlevet af ansættelsesmyndigheden.
Mulighederne for disciplinære sanktioner mod en tjenestemand fremgår af
tjenestemandslovens § 24, og de er (i stigende strenghed):
Advarsel
Irettesættelse
Bøde op til �½ månedsløn
Forflyttelse
Degradation, herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte
løndele
Afsked.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
Dokument nr.: 79463/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. juni 2017
Sanktionsmuligheder mod overenskomstansatte præster er– bortset fra bøde –
de samme som for tjenestemandsansatte præster, idet hjemlen dog fremgår af
den almindelige ledelsesret.
Valg af sanktion må ske ud fra en vurdering af sagens konkrete
omstændigheder, og bl.a. under hensyntagen til det almindelige
proportionalitetsprincip.
Mette Bock