KIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 6/6-17 om konfirmationsundervisning, Blå mandag og folkekirkens plads i Folkeskolen, til undervisningsministeren

Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning:

Titel:

Målgruppe:

Arrangør:

Taletid

Tid og sted

Samråd i Kirkeudvalget

Svar på samrådsspørgsmål D og E

Kirkeudvalget

Ca. 5 minutter

Tirsdag den 6. juni 2017, kl 13.15 i FT, vær. S-092

KIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 6/6-17 om konfirmationsundervisning, Blå mandag og folkekirkens plads i Folkeskolen, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål D

3. Svar på spørgsmål E

Samrådsspørgsmål D

”

Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til konfirmationsundervisning og folke-

kirkens plads i folkeskolen.

”

Samrådsspørgsmål E

”

Ministrene bedes redegøre for deres holdning til, at en gammel hæderkronet tradition som

Blå Mandag afskaffes på en skole i Espergærde.

”

1. Indledning



Jeg vil gerne begynde med at sige, at jeg betragter folkekirken og folke-

skolen som særlige institutioner i vores samfund. De er begge nævnt i

grundloven og kan ikke reduceres til velfærdstilbud. Det er samfundsinsti-

tutioner, som skal forvaltes som sådan. Jeg kommer ind på de formelle

forhold om et øjeblik i mine besvarelser af spørgsmålene. Men overordnet

vil jeg sige, at mens folkeskolen og folkekirken er to adskilte institutioner

i det dansk samfund, så er folkekirken en del af den danske kulturarv, og

på den måde har folkekirken en særlig status i skolens undervisning, og

det er godt sådan. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at skolerne

skal tage højde for konfirmationsforberedelse, når de ligger skemaer, at

faget kristendomskundskab skal give eleverne kundskaber og færdighe-

der, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, og at folkekir-

kens evangelisk-lutherske kristendom er et centralt kundskabsområde for

faget. Derudover er der en lang række traditioner i de to institutioners

samarbejde og sameksistens, der knytter sig til eksempelvis konfirmati-

onsforberedelse. De er ikke detailreguleret fra Undervisningsministeriets

side. Blå mandag er en fin tradition, men jeg synes, at lokale løsninger er

at foretrække, som kirkeministeren og jeg vil komme ind på i vores besva-

relse. Lidt friskt kan man citere Matthæusevangeliets kapitel 22, vers 21:

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Jeg ved godt, at

det er et omstridt vers, der kan tolkes på mange måder

–

det vil jeg skynde

mig at sige, men det viser også, i min institution, at jeg skelner mellem

regler, jeg som undervisningsminister skal stå på mål for, og traditioner,

jeg har en forventning om, man kan bevare og dyrke lokalt.



Tak til udvalget, der efter ønske fra Christian Langballe (DF) har indkaldt

til dette samråd om

folkekirkens plads i folkeskolen og ”Blå mandag”.

2. Svar på spørgsmål D



Efter folkeskolelovens § 53 skal der tages højde for konfirmationsforbe-

redelse i skolernes planlægning af skoletiden. Kommunalbestyrelsen og

præsterne i kommunen er forpligtede til at forhandle om placeringen af ti-

den for konfirmationsforberedelsen.



Der skal altså gøres plads til konfirmationsforberedelse inden for ram-

merne af normal skoletid, som skal være på hverdage i tidsrummet mel-

lem cirka klokken 8.00 og 16.00.



Konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning,

men kommunalbestyrelsen er forpligtet til at finde den nødvendige tid til

konfirmationsforberedelse på det klassetrin, hvor konfirmationsforbere-

delsen er placeret.



Den tidligere Venstre-regering igangsatte derfor i 2015 et rammeforsøg,

som skal klarlægge, i hvilket omfang det har en gavnlig effekt på elever-

nes faglige og alsidige udvikling, hvis skolerne får mulighed for at afkorte

undervisningstiden for så vidt angår den understøttende undervisning i op

til to timer ugentligt på 7. eller 8. klassetrin og bruge tiden til konfirmati-

onsforberedelse.



Deltagelse i rammeforsøget har været efterspurgt, og der deltager 68

kommuner i forsøget. Forsøget kører over en fireårig periode og bliver

evalueret undervejs.



Med indførelsen af folkeskolereformens længere skoledag har nogle

kommuner oplevet, at de har haft vanskeligt ved at tilrettelægge konfirma-

tionsforberedelsen inden for den almindelige skoledag i tidsrummet fra

cirka klokken 8.00 til 16.00.



Det fremgår af folkeskolens formålsparagraf, at folkeskolen i samarbejde

med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der skal

gøre dem fortrolige med dansk kultur og historie.



I forhold til folkekirkens plads i skolen, så er folkeskolen og folkekirken

to adskilte institutioner i det danske samfund. Men, som jeg nævnte før, så

er folkekirken en vigtig del af den danske kulturarv, og folkekirken har en

særlig status i skolen.



Folkekirkens betydning afspejler sig som sagt i reglerne i folkeskoleloven

om konfirmationsforberedelse.



Undervisningen i kristendomskundskab skal

–

som alle fag i

–

opbygge

kundskaber, men undervisningen i kristendomskundskab må ikke være

forkyndende.

3. Svar på spørgsmål E



Som undervisningsminister er jeg optaget af, at vi har en skole, hvor den

gode undervisning er i centrum, og hvor det gode børneliv fungerer.



Skolelederen skal træffe de valg, som han eller hun mener giver den bed-

ste skoledag med høj faglighed og trivsel.



Det er op til lokal beslutning, hvordan man vil indrette skoledagen, her-

under også om man vil give fri til ”Blå mandag”.



Men jeg vil gerne præcisere, at det jo ikke er sådan, at

”Blå mandag”

afskaffet i Espergærde

–

det er alene muligheden for at suspendere under-

visningen til fordel for

”Blå mandag”,

der er afskaffet. Eleverne kan så

holde ”Blå mandag” på en almindelig fridag,

hvis de ønsker

–

det står

dem frit for.



Beslutningen om ikke at give fri til

”Blå mandag ” kan også ses som et

udtryk for, at der er en grænse for, hvad skolen

–

efter reformen

–

kan le-

ve op til og efterkomme. Ved den længere og mere varierede skoledag

skal skolen give flere timer med flere nye elementer

–

og der er en grænse

for, hvor meget en skole kan overkomme.



Men hvis skolen suspenderer undervisningen for at

give fri til ”Blå man-

dag”,

så tæller det jo ikke med i opfyldelse af timetallet, hvilket betyder,

at timerne skal lægges på skoleårets øvrige dage.