Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del
Offentligt
1777493_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 2. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 20) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes oplyse, hvad folkekirken bruger af midler på
missionsarbejde udenfor Danmark, og hvordan denne mission foregår.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 85180/17
Svar:
Som oplyst i mit foreløbige svar af 22. juni 2017 til Kirkeudvalget har jeg den
19. juni 2017 anmodet biskoppen over Københavns Stift om et bidrag til brug
for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål. Ministeriet bad samtidig om, at
svarbidraget vedr. spm. 19-21 blev koordineret med de øvrige biskopper.
Biskoppen over Københavns Stift har den 10. juli 2017 fremsendt følgende
bidrag til brug for besvarelsen og spm. 20 og oplyser i den forbindelse, at
svaret er koordineret med de øvrige biskopper, Det mellemkirkelige Råd og
Tværkulturelt Center:
”Folkekirken har ikke hjemmel til at anvende ligningsmidler til mission
uden for Danmark.
Den internationale mission bliver i al væsentlighed forestået af frie
folkekirkelige organisationer (missionsselskaber). De frie folkekirkelige
organisationer arbejder med kirkens mission i forkyndelse, diakoni og
kirkeopbygning især i Afrika, Asien og Mellemøsten. Folkekirken er med til
at facilitere disse organisationers kontakt til sognemenigheder via
stiftsudvalg for mission, religionsmøde og mellemkirkelige relationer. Til
det koordinerende arbejde på landsplan findes en enhed med 0,5 stilling
vedrørende folkekirkens mission i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
Biskoppen over Haderslev stift oplyser, at i samarbejde med en række
missionsselskaber tilbydes præsterne i Haderslev stift med støtte fra
stiftsrådet mulighed for studieorlov i en partnerkirke i det globale syd eller
øst med eventuelle undervisningsopgaver og eventuel udveksling imellem
menigheder.
Biskoppen over Lolland-Falsters stift oplyser, at han som biskop har været
involveret i Mission Afrika og peger på, at hans frikøb til tre års studier om
Jesu genkomst og dommedag i islam og kristendom med særligt henblik på
religionsmødet også kan kaldes mission.
Biskoppen over Roskilde stift oplyser, at provstier i Roskilde stift i de senere
år i samarbejde med folkekirkelige missionsselskaber har taget initiativ til
at udsende ’provstivolontører’. Disse volontører har efterfølgende stillet sig
til rådighed med foredragsvirksomhed o.l. og derigennem har det været
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 11.juli 2017
KIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvad folkekirken bruger af midler på missionsarbejde udenfor Danmark, til kirkeministeren
1777493_0002.png
muligt og naturligt at finansiere en del af deres rejser med folkekirkelige
midler.”
Jeg kan henholde mig hertil.
Dokument nr.: 85180/17
Side 2
Mette Bock
/ Christina Hyldgaard Jacobsen