Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt
1705689_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 16. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 9
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Under besvarelsen af samrådsspørgsmål D og E i Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget den 10. november 2016 afviste ministeren at oversende
kommunikationen med ni lande, som regeringen har konsulteret hen over
sommeren 2016 om mulige ændringer eller omfortolkninger af
statsløsekonventionen af 1961. Ministeren afviste endvidere at oversende
kommunikationen i fortrolig form – bl.a. med følgende begrundelse: ”Det er, fordi
det er fortroligt.” Vil ministeren uddybe, hvordan ministeren kan bruge
fortrolighed som begrundelse for at afvise at oversende materialet i fortrolig
form?
Svar:
1.
Regeringen har haft behov for at konsultere andre lande i forhold til
overvejelserne om tildeling af statsborgerskab til personer, som er omfattet af
statsløsekonventionen, og som Politiets Efterretningstjeneste vurderer kan være
til fare for landets sikkerhed.
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra
Folketingets Indfødsretsudvalg, er der tale om oplysninger udvekslet mellem
Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
ministerbetjening i en intern og politisk beslutningsproces som led i regeringens
overvejelser om, hvordan problemstillingen om tildeling af statsborgerskab til
ovennævnte gruppe af personer skal løses.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), vil
videregivelse af oplysninger fra konsultationerne med de andre lande – på
nuværende tidspunkt – kunne føre til, at de pågældende lande i fremtiden vil
være tilbageholdende med at afgive oplysninger under lignende processer.
Endvidere vil en offentliggørelse kunne have udenrigspolitiske konsekvenser i
forhold til de adspurgte lande.
20. december 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 13661
154638
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvordan ministeren kan bruge fortrolighed som begrundelse for at afvise at oversende kommunikationen med ni lande, som regeringen har konsulteret om mulige ændringer eller omfortolkninger af statsløsekonventionen af 1961, i fortrolig form, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at ministeriet
på nuværende tidspunkt ikke bør videregive oplysninger fra konsultationerne til
Folketingets Indfødsretsudvalg, herunder i fortrolig form.
2.
Der gælder for en minister – på nær inden for visse regulerede områder, f.eks. i
forhold til rigsrevisorer eller Folketingets Ombudsmand – en ret, men ikke en
pligt, til at videregive oplysninger af fortrolig karakter til Folketinget.
I vurderingen af, hvorvidt oplysninger af fortrolig karakter skal videregives til
Folketinget, må der foretages en konkret afvejning af på den ene side hensynet til
den parlamentariske kontrol og på den anden side de hensyn, der ligger til grund
for hemmeligholdelse. Hensynet til hemmeligholdelse kan således efter en
konkret afvejning i særlige tilfælde begrunde, at oplysninger ikke videregives til
Folketinget i fortrolig form.
3.
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg har bilagt høringssvaret fra den danske ambassade i Sverige,
idet de svenske myndigheder har udleveret oplysninger fra Udenrigsministeriets
korrespondance med de svenske myndigheder i forbindelse med en konkret
aktindsigtsanmodning fra en dansk journalist.
På denne baggrund har Udlændinge- og Integrationsministeriet nu anmodet
Udenrigsministeriet om at iværksætte en høring af de øvrige otte lande, som
regeringen har konsulteret i sagen, med spørgsmål om, hvorvidt der også kan
videregives oplysninger fra disse konsultationer.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2