Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt
1748643_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. april 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 62 (Alm.
del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
Ministeren bedes oversende et notat der beskriver, hvilke ændringer det vil kræve
af hhv. indfødsretsloven og cirkulæret, hvis alle sager om tildeling af indfødsret
skulle behandles henholdsvis af udvalget eller i ministeriet.
Svar:
1.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov.
Det er således Folketinget, der træffer beslutning om tildeling af dansk indfødsret.
Bestemmelsen i grundlovens § 44, stk. 1, udelukker, at Folketinget bemyndiger
forvaltningen til at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til
udenlandske statsborgere eller statsløse personer. Bestemmelsen er derimod ikke
til hinder for, at alle de ansøgningssager om dansk indfødsret, som i dag
behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriet på vegne af Folketingets
Indfødsretsudvalg, behandles af udvalget. Såfremt dette ønskes, vil det alene
kræve en politisk tilkendegivelse herom fra udvalget.
Vedrørende behovet for ændringer af indfødsretsloven, såfremt alle
ansøgningssager om indfødsret skulle behandles af Folketingets
Indfødsretsudvalg, bemærkes det, at visse persongrupper efter §§ 3 og 4 i
indfødsretsloven kan erklære sig danske over for Statsforvaltningen,
Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.
Såfremt også disse sager skulle behandles af Folketinget, ville det således kræve
en ændring af indfødsretslovens bestemmelser om erklæringsadgang.
2.
For så vidt angår muligheden for at lade alle ansøgningssager om indfødsret
behandle af Udlændige- og Integrationsministeriet bemærkes det, at de gældende
betingelser for at få dansk indfødsret ved naturalisation fremgår af den politiske
aftale om indfødsret indgået af et flertal i Folketinget, jf. cirkulæreskrivelse nr.
10873 af 13. oktober 2015.
26. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 5467
219669
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, hvilke ændringer det vil kræve af hhv. indfødsretsloven og cirkulæret, hvis alle sager om tildeling af indfødsret skulle behandles henholdsvis af udvalget eller i ministeriet, til udlændinge- og integrationsministeren
Der er tradition for, at Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor
på vegne af Folketinget
på baggrund af retningslinjerne i den politiske aftale
sagsbehandler ansøgninger om dansk indfødsret. Såfremt det konstateres, at en
ansøger opfylder aftalens betingelser for naturalisation, optages ansøgeren på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis det konstateres, at ansøgeren ikke
opfylder betingelserne, meddeler ministeriet ansøgeren, at den pågældende ikke
opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger.
I visse tilfælde følger det dog af indfødsretsaftalen eller af praksis, at sager, hvor
ansøgeren af særlige grunde ikke er i stand til at opfylde de almindelige
betingelser for naturalisation, kan eller skal forelægges for Folketingets
Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingstagen til, om der kan
dispenseres fra de almindelige betingelser. Herudover kan sager forelægges for
udvalget, såfremt der er tvivl om, hvorvidt en ansøger opfylder betingelserne for
at få dansk indfødsret, eller hvis det efter en konkret vurdering kan overvejes at
give dispensation fra en eller flere betingelser i indfødsretsaftalen.
Såfremt en afgørelse om dispensation for en eller flere betingelser i
indfødsretsaftalen skulle træffes af Udlændinge- og Integrationsministeriet, ville
det kræve helt klare og faste retningslinjer for, hvornår der skulle meddeles
dispensation. Sådanne retningslinjer må på baggrund af grundlovens § 44, stk. 1,
ikke overlade et skøn til ministeriet.
Det vil således i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kunne bestemmes, at en
ansøger på baggrund af faste kriterier skal optages på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation og uden
forudgående forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Sådanne bestemmelser bør dog være formuleret på en sådan måde, som gør det
muligt at konstatere, om betingelserne for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse er opfyldt i det konkrete tilfælde, herunder eksempelvis
i tilfælde, hvor en ansøger ikke kan opfylde betingelserne på grund af ansøgerens
sygdom
ved krav om dokumentation fra en læge, som vil skulle lægges til grund
ved ministeriets behandling af sagen.
3.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 58 (Alm. del)
fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2