Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt
1742129_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 6. april 2017
Indfødsretsudvalget har den 7. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 36 (Alm.
del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
I forlængelse af den seneste sag med en speciallæge, der har fået indskrænket sit
virksomhedsområde og ikke længere må udarbejde erklæringer, og hvor der
derfor skal indhentes nye erklæringer i et større antal sager, bedes ministeren
give et estimat over, hvor meget de samlede udgifter vil beløbe sig til ved såvel
indhentelse af nye erklæringer og det ekstra tidsforbrug på fornyet
sagsbehandling i ministeriet.
Svar:
Vedrørende de sager, hvori der indgår lægeerklæringer fra den speciallæge, der er
henvist til i spørgsmålet, fremgår det af Folketingets Indfødsretsudvalgs brev af 8.
februar 2017 til Udlændinge- og Integrationsministeriet bl.a., at sagerne skal
screenes, og at der skal indhentes nye lægeerklæringer i sagerne, medmindre
ansøgers tilstand allerede må anses for tilstrækkelig belyst ved andre på sagen
liggende lægeerklæringer, og det derfor må anses for uforholdsmæssigt
byrdefuldt for ansøgeren at skulle indhente en ny lægeerklæring.
Udgifter til en ny lægeerklæring afholdes af den enkelte ansøger. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har således ikke grundlag for at give et estimat over, hvor
meget de samlede udgifter for de ansøgere, som skal ud og rekvirere en ny
lægeerklæring, vil beløbe sig til.
I forhold til den del af spørgsmålet, som vedrører et estimat over det ekstra
tidsforbrug, som Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at anvende på
den fornyede sagsbehandling af de omhandlede sager, kan det oplyses, at der ikke
foreligger en opgørelse over tidsforbrug på de enkelte sagsskridt i forbindelse
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 3844
208949
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om ministeren kan give et estimat over, hvor meget de samlede udgifter vil beløbe sig til ved såvel indhentelse af nye erklæringer og det ekstra tidsforbrug på fornyet sagsbehandling i ministeriet, set i lyset af den seneste sag med en speciallæge, der har fået indskrænket sit virksomhedsområde og ikke længere må udarbejde erklæringer, til udlændinge- og integrationsministeren
med behandlingen af en ansøgning om dansk indfødsret. Ministeriet har således
ikke grundlag for at estimere dette tidsforbrug.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
2/2