Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt
1725762_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 25
(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
22. februar 2017
Spørgsmål nr. 25:
Det fremgår af IFU alm. del bilag 40 og 44, at Folketingets Indfødsretsudvalg på
mødet den 26. januar 2017 får forelagt et ret stort antal sager vedrørende
personer, der fejlagtigt har fået udstedt dansk nationalitetspas. Vil ministeren
redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder
gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er
berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt
udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Udlændinge- og
Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål 25-27 indhentet et
bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.,
som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 209 af 24. februar
2015 (pasbekendtgørelsen), at kommunerne udsteder pas til
danske statsborgere, som opholder sig i Danmark. Rigspolitiet
kan endvidere i medfør af pasbekendtgørelsens § 3, stk. 1,
fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige
forhold i forbindelse med kommunernes sagsbehandling.
For så vidt angår danske statsborgere, der opholder sig i
udlandet, kan pas udstedes af danske diplomatiske og
konsulære repræsentationer. Nærmere regler herom
fastsættes af udenrigsministeren, jf. pasbekendtgørelsens § 3,
stk. 3.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1717
186461
Side
1/3
IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil fremsende en statistik for udstedelsesårene 2000-2016 der viser, hvor mange danske nationalitetspas der efterfølgende er blevet konstateret fejlagtigt udstedt til personer, der ikke er danske statsborgere, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren
Rigspolitiet har på baggrund af pasbekendtgørelsens § 3, stk. 1,
udarbejdet en pasmanual, som indeholder en samlet
gennemgang af reglerne og arbejdsgangene på pasområdet.
Pasmanualen opdateres løbende og er senest ændret i
september 2014.
Det fremgår af pasmanualens afsnit om ”Statsborgerskab”, at
pasansøgeren skal være dansk statsborger (have dansk
indfødsret) for at få udstedt dansk, grønlandsk eller færøsk
pas. Kommunerne skal i den forbindelse være særligt
opmærksomme på, at pasansøgere, som ikke er kendt i Det
Centrale Personregister (CPR) i forvejen, på anden vis skal
kunne dokumentere, at de er danske statsborgere. Det samme
gælder ansøgere, som svarer ”nej” til spørgsmålet om dansk
indfødsret og/eller ja til spørgsmålet om andet statsborgerskab
i blanketten til ansøgning om pas, da disse personer kan have
fortabt deres danske indfødsret.
Kommunerne skal samtidig være særligt opmærksomme på, at
ikke alle personer, der er født i Danmark, er danske
statsborgere, og at ikke alle personer, der har en dansk
forælder, er danske statsborgere.
Pasmanualen
indeholder
endvidere
en
overordnet
gennemgang af reglerne i indfødsretsloven om, hvornår et
barn opnår dansk statsborgerskab samt reglerne om fortabelse
af dansk indfødsret.
Det fremgår tillige af pasmanualen, at personer, der først
senere i livet har erhvervet dansk indfødsret, skal fremvise
statsborgerretsbevis for at få dansk pas.
Endelig fremgår det, at kommunen kan rette henvendelse til
Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet,
hvis der er tvivl om en pasansøgers indfødsret.
Afsnittet om statsborgerskab i pasmanualen opdateres
løbende med nye og ændrede regler om opnåelse/fortabelse
af dansk indfødsret i forbindelse med Rigspolitiets revisioner af
pasmanualen.
Rigspolitiet kan i øvrigt oplyse, at kommunen efter
pasbekendtgørelsens § 8, kan afkræve pasansøgeren nærmere
dokumentation for vedkommendes danske indfødsret, hvis det
er nødvendigt. Der er desuden indarbejdet en teknisk advarsel
til pasudstedende myndighed i selve pasregistret, ”pasansøger
ikke dansk statsborger”, hvis der oprettes pas til en
pasansøger, som ikke er dansk statsborger, ligesom der er
adgang til øvrige markeringer i registret, der taler imod
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren vil fremsende en statistik for udstedelsesårene 2000-2016 der viser, hvor mange danske nationalitetspas der efterfølgende er blevet konstateret fejlagtigt udstedt til personer, der ikke er danske statsborgere, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren
pasudstedelse til pågældende ansøger, jf. pasbekendtgørelsens
§ 12.
Rigspolitiet kan herudover oplyse, at Rigspolitiet siden 2015 én
gang om måneden har modtaget statistik over antallet af pas
udstedt til borgere registreret med andet statsborgerskab end
dansk. I statistikken indgår også tilfælde, hvor oplysningen om
statsborgerskab i CPR ved en fejl er angivet som andet end
dansk, samt tilfælde, hvor en borger ved udstedelsen af passet
var dansk statsborger, men efterfølgende har skiftet
statsborgerskab til andet end dansk.
Rigspolitiet orienterer efterfølgende den pasudstedende
myndighed og anmoder om en redegørelse for, at der er
udstedt pas i hvert enkelt tilfælde. Såfremt pasudstedelsen
beror på en fejl, vejleder Rigspolitiet om reglerne, herunder om
at passet skal søges tilbageleveret.
Rigspolitiet kan i tilknytning hertil oplyse, at denne statistik
viser, at antallet af pas udstedt til borgere registreret med
andet statsborgerskab end dansk i 2015 var 177 faldende til 75
i 2016.
Rigspolitiet har en formodning om, at faldet kan tilskrives, at
Rigspolitiet siden 2015 har fulgt op på hvert enkelt
pasudstedelse til ikke-danske statsborgere.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet fortsat
vil have løbende opmærksomhed på vejledningen af de
pasudstedende myndigheder med henblik på at få nedbragt
antallet af sager yderligere.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at procedurerne til sikring af, at
en pasansøger er dansk statsborger, ikke er ændret i
forbindelse med flytningen af pasudstedelsen fra politiet til
kommunerne.””
2.
Vedrørende procedurerne for udstedelse af pas af danske diplomatiske og
konsulære repræsentationer i udlandet henvises der til Udlændinge- og
Integrationsministeriets besvarelse af 6. februar 2017 af spørgsmål nr. 20 (Alm.
del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
3/3