IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 25. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 25

(Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

22. februar 2017

Spørgsmål nr. 25:

Det fremgår af IFU alm. del bilag 40 og 44, at Folketingets Indfødsretsudvalg på

mødet den 26. januar 2017 får forelagt et ret stort antal sager vedrørende

personer, der fejlagtigt har fået udstedt dansk nationalitetspas. Vil ministeren

redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder

gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er

berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt

udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Udlændinge- og

Integrationsministeriets besvarelse af spørgsmål 25-27 indhentet et

bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det fremgår af § 3, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1337 af 28. november 2013 om pas m.v.,

som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 209 af 24. februar

2015 (pasbekendtgørelsen), at kommunerne udsteder pas til

danske statsborgere, som opholder sig i Danmark. Rigspolitiet

kan endvidere i medfør af pasbekendtgørelsens § 3, stk. 1,

fastsætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige

forhold i forbindelse med kommunernes sagsbehandling.

For så vidt angår danske statsborgere, der opholder sig i

udlandet, kan pas udstedes af danske diplomatiske og

konsulære repræsentationer. Nærmere regler herom

fastsættes af udenrigsministeren, jf. pasbekendtgørelsens § 3,

stk. 3.

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017 - 1717

186461

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren

Rigspolitiet har på baggrund af pasbekendtgørelsens § 3, stk. 1,

udarbejdet en pasmanual, som indeholder en samlet

gennemgang af reglerne og arbejdsgangene på pasområdet.

Pasmanualen opdateres løbende og er senest ændret i

september 2014.

Det fremgår af pasmanualens afsnit om ”Statsborgerskab”, at

pasansøgeren skal være dansk statsborger (have dansk

indfødsret) for at få udstedt dansk, grønlandsk eller færøsk

pas. Kommunerne skal i den forbindelse være særligt

opmærksomme på, at pasansøgere, som ikke er kendt i Det

Centrale Personregister (CPR) i forvejen, på anden vis skal

kunne dokumentere, at de er danske statsborgere. Det samme

gælder ansøgere, som svarer ”nej” til spørgsmålet om dansk

indfødsret og/eller ja til spørgsmålet om andet statsborgerskab

i blanketten til ansøgning om pas, da disse personer kan have

fortabt deres danske indfødsret.

Kommunerne skal samtidig være særligt opmærksomme på, at

ikke alle personer, der er født i Danmark, er danske

statsborgere, og at ikke alle personer, der har en dansk

forælder, er danske statsborgere.

Pasmanualen

indeholder

endvidere

overordnet

gennemgang af reglerne i indfødsretsloven om, hvornår et

barn opnår dansk statsborgerskab samt reglerne om fortabelse

af dansk indfødsret.

Det fremgår tillige af pasmanualen, at personer, der først

senere i livet har erhvervet dansk indfødsret, skal fremvise

statsborgerretsbevis for at få dansk pas.

Endelig fremgår det, at kommunen kan rette henvendelse til

Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet,

hvis der er tvivl om en pasansøgers indfødsret.

Afsnittet om statsborgerskab i pasmanualen opdateres

løbende med nye og ændrede regler om opnåelse/fortabelse

af dansk indfødsret i forbindelse med Rigspolitiets revisioner af

pasmanualen.

Rigspolitiet kan i øvrigt oplyse, at kommunen efter

pasbekendtgørelsens § 8, kan afkræve pasansøgeren nærmere

dokumentation for vedkommendes danske indfødsret, hvis det

er nødvendigt. Der er desuden indarbejdet en teknisk advarsel

til pasudstedende myndighed i selve pasregistret, ”pasansøger

ikke dansk statsborger”, hvis der oprettes pas til en

pasansøger, som ikke er dansk statsborger, ligesom der er

adgang til øvrige markeringer i registret, der taler imod

Side

2/3

pasudstedelse til pågældende ansøger, jf. pasbekendtgørelsens

§ 12.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at Rigspolitiet siden 2015 én

gang om måneden har modtaget statistik over antallet af pas

udstedt til borgere registreret med andet statsborgerskab end

dansk. I statistikken indgår også tilfælde, hvor oplysningen om

statsborgerskab i CPR ved en fejl er angivet som andet end

dansk, samt tilfælde, hvor en borger ved udstedelsen af passet

var dansk statsborger, men efterfølgende har skiftet

statsborgerskab til andet end dansk.

Rigspolitiet orienterer efterfølgende den pasudstedende

myndighed og anmoder om en redegørelse for, at der er

udstedt pas i hvert enkelt tilfælde. Såfremt pasudstedelsen

beror på en fejl, vejleder Rigspolitiet om reglerne, herunder om

at passet skal søges tilbageleveret.

Rigspolitiet kan i tilknytning hertil oplyse, at denne statistik

viser, at antallet af pas udstedt til borgere registreret med

andet statsborgerskab end dansk i 2015 var 177 faldende til 75

i 2016.

Rigspolitiet har en formodning om, at faldet kan tilskrives, at

Rigspolitiet siden 2015 har fulgt op på hvert enkelt

pasudstedelse til ikke-danske statsborgere.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet fortsat

vil have løbende opmærksomhed på vejledningen af de

pasudstedende myndigheder med henblik på at få nedbragt

antallet af sager yderligere.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at procedurerne til sikring af, at

en pasansøger er dansk statsborger, ikke er ændret i

forbindelse med flytningen af pasudstedelsen fra politiet til

kommunerne.””

Vedrørende procedurerne for udstedelse af pas af danske diplomatiske og

konsulære repræsentationer i udlandet henvises der til Udlændinge- og

Integrationsministeriets besvarelse af 6. februar 2017 af spørgsmål nr. 20 (Alm.

del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3