IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2016-17

IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 20

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 5. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 20 (Alm.

del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 20:

Vil en dansk statsborger, der befinder sig i en situation, som den far, der omtales

i artiklen ”Dansk statsborger måtte vente 43 måneder, før hans to sønner fik det

statsborgerskab, som de havde ret til”, bragt i Information den 3. januar 2017, ved

henvendelse til en dansk ambassade kunne få udstedt danske nationalitetspas til

sine børn uden at afvente udstedelse af et indfødsretsbevis? I givet fald ønskes

oplyst, hvilke dokumenter den danske ambassade vil kræve forelagt inden

udstedelse af passene, og hvor lang sagsbehandlingstid der må påregnes?

Svar:

Det kan indledningsvist oplyses, at det er en forudsætning for udstedelse af et

dansk nationalitetspas, at den pågældende pasansøger er dansk statsborger.

Det er den pasudstedende myndighed, som vurderer, om der er grundlag for at

udstede et dansk nationalitetspas. For personer, der opholder sig i udlandet, er

det de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer, der er

pasudstedende myndigheder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Reglerne for udstedelse af dansk pas fremgår af lovbekendtgørelse

nr. 900 af 08/09/2008 med senere ændringer samt af bekendtgørelse

nr. 1337 af 28/11/2013 med senere ændringer.

Personer der indgiver ansøgning om pas ved en dansk

repræsentation i udlandet skal godtgøre deres identitet ved

forevisning af det sidst udstedte pas. Er pasansøgeren ikke i

besiddelse af et tidligere udstedt dansk pas, skal ansøgeren forevise

original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller andet

6. februar 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017-278

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om ministeren vil redegøre for de procedurer, som danske pasudstedende myndigheder gennemfører for at undgå at udstede danske pas til personer, som ikke er berettiget til det, samt oplyse, om der er grund til at tro, at antallet af fejlagtigt udstedte danske nationalitetspas vil være mindre fremover, jf. IFU alm. del - bilag 40 og 44, til udlændinge- og integrationsministeren

egnet legitimation samt billedlegitimation. Hvis personen ikke er

registreret i Det Centrale Pasregister, skal vedkommende på anden

vis dokumentere at have dansk indfødsret.

Derudover er der, i forbindelse med udstedelse af pas til personer

under 18 år, særlige dokumentationskrav vedrørende meddelelse af

samtykke fra indehaver(e) af forældremyndighed.

Hvis pasansøgeren ikke er i besiddelse af dokumentation udstedt af

danske myndigheder accepteres dåbs-, navne-, - fødsels og

vielsesattester udstedt af udenlandsk myndighed. Såfremt en

pasansøger ikke tidligere har haft dansk pas, og stammer de

fremlagte dokumenter fra lande, hvorfra der stilles krav om

legaliseret originalt dokument i henhold til vejledning nr. 11344 af

30/12/2015 om dokumentation for ægtheden af familieretlige

dokumenter fra udlandet, henvises ansøgeren som udgangspunkt til

at fremlægge bevis for dansk indfødsret. Pasansøgningsprocessen,

med optagelse af biometri (for personer over 12 år) og registrering af

pasansøgningen i pasregistret, starter, når pasansøgeren har fremlagt

fyldestgørende dokumentation for identitet og dansk indfødsret, og

varer typisk 3 til 4 uger. Den typiske sagsbehandlingstid kan dog

påvirkes at lokale forhold, herunder f.eks. helligdage og

forsendelsesmuligheder med diplomat post til pågældende

repræsentation.”

I de tilfælde, hvor en pasansøger ikke på anden måde kan fremlægge

tilstrækkelig dokumentation for at have dansk indfødsret, vil ansøgeren således

skulle fremlægge et statsborgerretsbevis (bevis for dansk indfødsret).

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

2/2