IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om Frankrig har en bestemmelse, der gør det muligt at fratage statsborgerskabet fra en person, der har fået tildelt statsborgerskab og efterfølgende har begået vold m.v,. til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

6. februar 2017

Indfødsretsudvalget har den 5. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 21 (Alm.

del) efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 21:

Kan ministeren bekræfte, at Frankrig har en bestemmelse, der gør det muligt at

fratage statsborgerskabet fra en person, der har fået tildelt statsborgerskab og

efterfølgende har begået vold mod eller drab på politibetjente, og vil ministeren i

bekræftende fald nærmere redegøre for de franske bestemmelser?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Fratagelse af statsborgerskab er i Frankrig reguleret i artikel 25 i

code civil (den borgerlige lovbog, som udover regler om

statsborgerskab bl.a. indeholder en samling af love på det

privatretlige område). I medfør af denne bestemmelse kan individer,

der har opnået fransk statsborgerskab, fratages deres

franske statsborgerskab ved dekret, forudsat at vedkommende ikke

derved bliver statsløs – hvilket i praksis vil sige, at vedkommende skal

have et andet statsborgerskab. Det kræver dog, at le Conseil d'État

(det centrale lovråd, der derudover fungerer som øverste

administrative domstol) giver sit tilsagn. Endvidere kan det kun ske i

følgende tilfælde:

Hvis vedkommende dømmes for en strafbar handling eller

lovovertrædelse, der er til skade for nationens

grundlæggende interesser, eller for en strafbar handling eller

lovovertrædelse, der udgør en terrorhandling.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017-339

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om Frankrig har en bestemmelse, der gør det muligt at fratage statsborgerskabet fra en person, der har fået tildelt statsborgerskab og efterfølgende har begået vold m.v,. til udlændinge- og integrationsministeren

Hvis vedkommende dømmes for en strafbar handling eller

lovovertrædelse i henhold til kapitel II, afsnit III, i bog IV i

code pénal (kapitel i straffeloven omhandlende handlinger til

skade for den offentlige administration begået af personer i

et offentligt embede).

Hvis vedkommende dømmes for at unddrage sig forpligtelser

i henhold til code du service national (en lov, der

bl.a. indeholder bestemmelser om fransk militær-, politi-, og

civiltjeneste).

Hvis vedkommende til fordel for en fremmed stat har begået

handlinger, som er skadelige for eller i strid med franske

interesser.

Der findes ikke i fransk lovgivning en bestemmelse, der specifikt

regulerer fratagelse af statsborgerskab for en person, der har fået

tildelt statsborgerskab og efterfølgende har begået vold eller drab

mod politibetjente. Dog vil en sådan situation i særlige tilfælde kunne

omfattes af stk. 1 i ovennævnte bestemmelse, såfremt der er tale om

en terrorhandling eller (mere exceptionelt) en handling til skade for

nationens grundlæggende interesser.

Det følger endvidere af artikel 25-1 i code civil, at fratagelse af

statsborgerskab kun kan ske, såfremt de relevante handlinger er

begået før opnåelsen af fransk statsborgerskab eller senest 10 år

herefter. Endelig kan fratagelse af statsborgerskab i princippet alene

ske indenfor en periode på 10 år fra de relevante handlinger er

begået. Dog er denne periode 15 år, såfremt der er tale om strafbare

handlinger eller lovovertrædelser, der er til skade for nationens

grundlæggende interesser, eller som udgør en terrorhandling. Ifølge

le Conseil d'État skal der ifm. en beslutning om fratagelse af

statsborgerskab tages hensyn til individets særlige omstændigheder.

Dekretet, hvormed personen fratages sit statsborgerskab, skal være

begrundet, og beslutningen kan påklages.”

Danmark har – i modsætning til Frankrig – ratificeret Europarådets konvention

af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).

Efter statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d, må en kontraherende

stat gerne have regler om fortabelse af statsborgerskab i tilfælde, hvor en persons

handlemåde er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser, dvs.

bl.a. terrorisme, medmindre den pågældende derved bliver statsløs, eller

fratagelsen medfører, at også den pågældendes børn derved mister

statsborgerskabet. Almindelig kriminalitet er – uanset hvor alvorlig denne end

måtte være – ikke omfattet af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1,

at den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i

Side

2/3

straffelovens kapitel 12 (om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (om forbrydelser mod

statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) ved dom kan

frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver

statsløs.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3