IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om hvorvidt det er muligt for Danmark at fortolke Statsløsekonventionen, som Norge efter sigende gør det, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

6. februar 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017-204

Indfødsretsudvalget har den 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 18 (Alm.

del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 18:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er muligt for Danmark at fortolke

statsløsekonventionen, som Norge efter sigende gør det, således at behandlingen

af en ansøgning om indfødsret til en person omfattet af statsløsekonventionen

sættes i bero, såfremt der pågår efterforskning af den pågældende person for at

have begået én af de alvorlige forbrydelser, der efter konventionen kan berettige

afslag på statsborgerskab?

Svar:

Det fremgår af den norske ”Instruks om tolkning av statsborgerloven –

gjeldende rett for statsløse søkere som er født i Norge” af 28. oktober 2016 bl.a.,

at ansøgninger fra personer over 18 år, der er født statsløse i Norge, vil kunne

stilles i bero efter den norske statsborgerskabslovs § 30, 2. led, såfremt den

pågældende ansøger er under efterforskning for et strafbart forhold, der kan

medføre en fængselsstraf på 5 år eller derover eller en forbrydelse mod rigets

sikkerhed.

Det fremgår endvidere af instruksen bl.a., at den norske statsborgerskabslov

gælder med de begrænsninger, der følger af folkeretten, og at konventionen vil gå

forud for bestemmelsen i statsborgerskabsloven, hvis der er konflikt mellem en

bestemmelse i statsborgerskabsloven og en bestemmelse i en konvention, som

Norge er forpligtet af.

Endvidere fremgår det af oplysninger fra det norske Justitsdepartementet

indhentet via den danske ambassade i Oslo i sommeren 2016 bl.a., at Norge anser

det at stille en ansøgning i bero – såfremt ansøgeren er under efterforskning, og

dette kan få betydning for udfaldet af ansøgningen om statsborgerskab – som en

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om hvorvidt det er muligt for Danmark at fortolke Statsløsekonventionen, som Norge efter sigende gør det, til udlændinge- og integrationsministeren

del af sagsbehandlingen, der ikke er reguleret af statsløsekonventionen, men at

en ansøger omfattet af statsløsekonventionen skal være dømt, førend den

pågældende kan nægtes statsborgerskab.

Oplysningerne fra det norske Justitsdepartementet indhentet via den danske

ambassade i Oslo er oversendt til Folketingets Indfødsretsudvalg den 19. januar

2017.

Efter statsløsekonventionens artikel 1, stk. 2, litra b, kan en kontraherende stat

gøre meddelelse af statsborgerskab til statsløse personer født på den

kontraherende stats territorium afhængig af bl.a., at den pågældende ikke er

fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt

fængselsstraf på fem år eller derover for en strafbar handling.

Statsløsekonventionens ordlyd forholder sig således ikke til muligheden for at

berostille ansøgninger fra personer, der er under efterforskning for et strafbart

forhold.

Justitsministeriet har (da indfødsretsområdet lå under Justitsministeriets ressort)

ved besvarelse af 12. december 2011 af spørgsmål nr. 12 til lovforslag nr. L 11 om

indfødsrets meddelelse oplyst, at det vil være i strid med statsløsekonventionen

at stille ansøgninger fra statsløse personer født i Danmark i bero i tilfælde, hvor

PET vurderer, at ansøgeren kan være til fare for rigets sikkerhed.

Justitsministeriet har endvidere ved besvarelsen af 25. maj 2012 af spørgsmål nr.

5 til beslutningsforslag nr. B 25 oplyst, at behandlingen af en ansøgning fra en

person, som er omfattet af statsløsekonventionen, og som er sigtet eller tiltalt for

terrorisme, men ikke dømt, ikke vil blive udsat, og at en ansøger i sådanne tilfælde

vil blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Justitsministeriet har

i besvarelsen endvidere oplyst, at en ansøgning om dansk indfødsret fra en person

omfattet af statsløsekonventionen ikke vil blive sat i bero i tilfælde, hvor

ansøgeren måtte være dømt for terrorisme ved byretten, men hvor der er anket

til landsretten (dog afhængig af en nærmere vurdering af anken).

Regeringen har som bekendt flere gange tilkendegivet, at regeringen ikke

ønsker, at statsløse personer, som PET vurderer kan være til fare for landets

sikkerhed, skal tildeles dansk statsborgerskab, fordi de har et konventionsmæssigt

krav herpå.

Efter regeringens opfattelse er der således behov for at se kritisk på

statsløsekonventionen i forhold til spørgsmålet om tildeling af statsborgerskab til

personer under mistanke for terror.

Det er en problemstilling, som regeringen tager meget alvorligt, og regeringen

overvejer fortsat, hvordan den håndteres bedst muligt.

Side

2/3

Det bemærkes i den forbindelse, at den norske instruks ikke omhandler den

situation, hvor en person vurderes at være til fare for landets sikkerhed, men hvor

personen ikke er genstand for en efterforskning.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3