Indfødsretsudvalget 2016-17
IFU Alm.del
Offentligt
1710458_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 15. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(Alm. del) efter ønske fra Astrid Krag (S) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 16:
I forlængelse af de den 14. september 2016 stillede spørgsmål jf. IFU alm. del –
spm. 70-72 (Folketingsåret 2015-2016) bedes ministeren oversende en grundig
redegørelse – eventuelt i fortrolig form – for den omhandlede problemstilling.
Redegørelsen bedes behandle både de konkrete sager der omtales i de artikler,
der henvises til, og de generelle problemstillinger, der måtte være i denne type
sager. Endelig bedes ministeren præsentere sine overvejelser i forhold til, hvordan
sagsbehandlingstiden kan nedbringes i disse sager.
Svar:
1.
Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret ved
fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk. Har et barn af en
dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen,
erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab,
forudsat at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18
år, jf. indfødsretslovens § 2.
Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet, og som aldrig
har boet her i riget, og som ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder
på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år,
medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og
Integrationsministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, kan dog efter
ansøgning indgivet inden det fyldte 22. år tillade, at indfødsretten bevares.
I forbindelse med behandling af en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk
indfødsret skal det således indledningsvist afklares, hvorvidt den pågældende
ansøger har erhvervet dansk indfødsret. Det er således en forudsætning i alle
sager om bevis for bevarelse af dansk indfødsret, at slægtsskabet mellem
ansøgeren og dennes danske forældre kan dokumenteres og anerkendes. Har den
danske forælder til ansøgeren erhvervet dansk indfødsret på anden vis end ved
12. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 15066
169163
Side
1/3
 IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om sagsbehandlingstiden kan nedbringes i disse sager, jf. IFU alm. del – spm. 70-72 (Folketingsåret 2015-2016), til udlændinge- og integrationsministeren
fødslen eller ved sine forældres indgåelse af ægteskab, skal der endvidere
fremlægges dokumentation herfor.
I de tilfælde, hvor ansøgerens forældres indgåelse af ægteskab er afgørende for
ansøgerens erhvervelse af dansk indfødsret, skal indgåelsen af ægteskabet
dokumenteres. Det er endvidere en forudsætning, at ægteskabet kan anerkendes
efter dansk ret.
2.
Som udgangspunkt kan udenlandske dokumenter, herunder fødselsattester og
vielsesattester, anvendes som dokumentation for slægtskab og indgåelse af
ægteskab.
Som det imidlertid fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriet besvarelse
af 19. december 2016 af spørgsmål nr. 70 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg, har Udlændinge- og Integrationsministeriet siden 2014 helt
generelt forelagt familieretlige dokumenter fra en række lande for Ankestyrelsen.
Familieretlige dokumenter fra disse lande forelægges for Ankestyrelsen, da
Ankestyrelsen som ressortmyndighed for familieretten, herunder international
familieret, har en bred viden om forskellige landes familieretlige dokumenter,
herunder fødsels- og vielsesattester, og dermed har bedre forudsætninger for at
vurdere ægtheden og retsvirkningen af et udenlandsk familieretligt dokument.
En forelæggelse for Ankestyrelsen indebærer normalt ca. 3-6 måneders
sagsbehandlingstid. I nogle tilfælde må der dog påregnes en længere
sagsbehandlingstid, da det i forbindelse med sagens behandling kan være
nødvendigt for Ankestyrelsen at indhente oplysninger om andre landes lovgivning.
Det bemærkes, at hovedparten af de ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
indfødsret, som Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager, er sager, som
ikke kræver forelæggelse for Ankestyrelsen.
3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har løbende fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiden i sager om bl.a. bevis for bevarelse af dansk indfødsret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet følger således løbende op på tidsfrister i
de konkrete sager i forbindelse med indhentelse af yderligere oplysninger og
dokumenter samt ved eventuel forelæggelse for Ankestyrelsen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indført delmål for
sagsbehandlingen med løbende opfølgning for bl.a. sager om bevis for bevarelse
af dansk indfødsret.
Endvidere har Udlændinge- og Integrationsministeriet på sin hjemmeside
vedrørende den forventede sagsbehandlingstid oplyst, at det kan have betydning
for sagsbehandlingstiden, hvis en sag ikke er fuldt ud oplyst ved modtagelsen i
ministeriet. Det fremgår således af ministeriets hjemmeside, at det ved
Side
2/3
 IFU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om sagsbehandlingstiden kan nedbringes i disse sager, jf. IFU alm. del – spm. 70-72 (Folketingsåret 2015-2016), til udlændinge- og integrationsministeren
behandlingen af sager, hvori der indgår dokumenter, der er udstedt af officielle
myndigheder i visse lande, stilles krav om, at ministeriet modtager de originale
dokumenter med enten en såkaldt apostillepåtegning eller en legalisering.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er herudover løbende i dialog med
Ankestyrelsen vedrørende sager, som forelægges Ankestyrelsen, med henblik på
at sikre en så effektiv proces vedrørende indhentelse af udtalelser om
udenlandske dokumenter som muligt. Ministeriet forventer i den forbindelse at
afholde et nyt møde med Ankestyrelsen herom i marts 2017.
4.
Der henvises i øvrigt vedrørende de konkrete sager nævnt i spørgsmålet til
Udlændinge- og Integrationsministeriet besvarelser af 19. december 2016 af
spørgsmål nr. 70-72 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
3/3