Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 29. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 (GRU alm. del) stillet 4. november 2016.
Spørgsmål nr. 8
”Hvad er tidshorisonten for kommende udbud af opgaven med at undersøge forureningen ved Camp
Century?”
Svar
Som oplyst under samrådet den 3. november 2016 er regeringen i færd med at se på mulighederne for
at afklare tidsperspektivet for isens afsmeltning ved Camp Century og afdække omfanget af den mulige
forurening der. Dette omfatter en undersøgelse af mulighederne for udvidelse af den eksisterende kli-
mamonitering af indlandsisen til at omfatte området over Camp Century. Parallelt hermed vil der
blive iværksat en undersøgelse af mulighederne for indsamling af oplysninger om, hvad der blev efter-
ladt på Camp Century. Med baggrund i disse aktiviteter vil der blive udarbejdet en vurdering af den
potentielle betydning for det lokale og regionale miljø. Arbejdet vil blive gennemført med involvering
af Grønlands Selvstyre og relevante danske myndigheder.
Når den endelige proces for gennemførelsen er tilrettelagt, vil udvalget blive orienteret, således som
tilkendegivet på samrådet.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk dk