Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1789321_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15.september 2017
J nr. 2017 - 2587
Grønlandsudvalget har i brev af 18. august 2017 stillet mig følgende spørgsmål
alm. del 63, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål 63
Som bekendt stiger temperaturerne i Arktis med dobbelt hastighed, sammenlignet
med i resten af verden. Bare det seneste år har vi været vidner til rekordhøje
temperaturer og permafrostens optøning, f.eks. ved branden på Nasuuttoq-
halvøen, ligesom der er bekymring for, at tsunami-katastrofen ved
Nuugaatsiaq også er forbundet med klimaforandringerne i Grønland. Regeringen
valgte for nyligt, at afsætte 10 mio. kr. til en undersøgelse af risikoen for
alvorlige fjeldskred, da disse hændelser har alvorlige konsekvenser for det
grønlandske samfund. DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet
inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende
farvande og luftrum. I denne uge lancerede DMI et landsdækkende
klimaatlas over Danmark, som blandt andet skal udruste de danske kommuner
med viden om fremtidens vejr- og klima. I den forbindelse bedes ministeren
redegøre for, om der i regeringen er planer om, at DMI også i Grønland
udarbejder tilsvarende kort og materiale som i det nye danske klimaatlas
og
hvad ministeren, i samarbejde med Grønland, har af forebyggende planer og
initiativer mht. at kortlægge klimaforandringernes klimatiske påvirkninger i
Grønland (evt. indenfor
DMI’s
ansvarsområde).
Svar
DMI har allerede en række tiltag, der skal sikre et godt grundlag for klimatilpasning i
Grønland. Eksempelvis udgav DMI i januar 2016 seks rapporter, der beskriver ud-
viklingen i klimaet frem mod 2100 i alle grønlandske kommuner. Rapporterne inde-
holder 66 klimaindeks for hver af kommunerne, der beskriver udviklingen i klimaet
på forskellige parametre, herunder årlig regnmængde, tørkesæson og permafrost.
Rapporterne er udarbejdet med finansiering fra Selvstyret og er tilgængelige via
DMI.dk. Med rapporterne imødekom man et ønske fra Selvstyret om at forbedre
grundlaget for regionale klimafremskrivninger inddelt efter kommunegrænser.
Hvis der skal foretages en løbende genberegning af klimaindeksene, vil det kræve
ny finansiering.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om temperaturstigningen i Arktis, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1789321_0002.png
Derudover har ministeriet en række andre aktiviteter i Grønland. Eksempelvis driver
DMI, GEUS og DTU Space i fællesskab siden Polar Portal, hvor der løbende vide-
reformidles information om havisen i Arktis og den grønlandske indlandsis. Her kan
man bl.a. finde en daglig opdatering med kort og animation, der viser forholdene på
indlandsisens overflade
hvor det smelter, hvor iskappen vokser, og hvordan for-
holdene ser ud sammenlignet med tidligere år.
Desuden er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) i samarbejde
med Selvstyret i øjeblikket ved at gennemføre et pilotprojekt, der afsluttes ved ud-
gangen af i år. Projektet har til formål at gennemføre en ny landkortlægning af ud-
valgte områder af den isfrie del af Grønland. De opdaterede topografiske data af
høj kvalitet fra projektet vil kunne anvendes til overvågning af klimaforandringer, og
danne grundlag for kommunernes beslutning om nye klimatilpasningstiltag.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2