Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1788334_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Christiansborg
København K.
Ministeren
Dato
13. september 2017
J nr. 2017-2748
Grønlandsudvalget har i brev af 18. august 2017 stillet mig spørgsmål 60 alm. del,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin
Gaardsted (S).
Spørgsmål 60
Ministeren bedes oplyse, hvor mange grønlandske arbejdspladser, der
indgår i søkortopmålingen af Grønland, herunder også til produktionen af
søkort.
Svar
Geodatastyrelsen har ingen grønlandske arbejdspladser tilknyttet
søopmålingen eller søkortlægningen.
Forsvaret gennemfører den praktiske del af søopmålingen på vegne af
Geodatastyrelsen med personale fra Forsvaret.
Geodatastyrelsen gennemfører den praktiske del af søkortproduktionen, der
bliver foretaget i Aalborg. Geodatastyrelsen er til søkortproduktionen
afhængig af aktiviteter, der ligger under det grønlandske Selvstyres
myndighedsopgave som f.eks. etablering og validering af stednavne til de
grønlandske søkort og udlevering af topografisk information fra Grønlands
Forundersøgelser (ASIAQ).
Desuden er der samarbejde mellem Grønlandsk Selvstyre og
Geodatastyrelsen om kontrol af de færdige søkort inden udgivelse.
Omfanget af de grønlandske aktiviteter under Selvstyret er ikke
Geodatastyrelsen bekendt.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk