Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1780814_0001.png
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. august 2017
2017-4091
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 30. juni 2017 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 49:
Den grønlandske teoribog til erhvervelse af kørekort i Grønland er senest udgi-
vet i 1994, og kan ikke længere erhverves. Siden 1994 er der besluttet forskelli-
ge regelændringer på kørekortområdet i Grønland; blandt andet er der indført
påbud om brug af sikkerhedsseler, ligesom brugen af håndholdt mobiltelefon
ikke er tilladt for føreren under kørsel. I 2009 blev færdselsloven for Grønland
senest ændret. I Danmark udgives teoribøger til køreundervisning af blandt
andet Dansk Kørelærer Union. I Grønland findes der ikke en kørelærerfor-
ening, og de enkelte kørelærere i Grønland har ikke ressourcerne til at udarbej-
de en revideret teoribog. Ministeren bedes redegøre for, hvordan der kan sikres
nye og tidssvarende teoribøger til køreundervisning i Grønland.
Svar:
Det fremgår af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 952 af 23. november 1994 om
kørekort for Grønland, at undervisningen i teori skal være gennemført i over-
ensstemmelse med Færdselsstyrelsens teoribog for køreundervisning i Grøn-
land.
Jeg er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, at teoribogen for køreundervisning
i Grønland ikke er opdateret siden 1994, og at teoribogen ikke længere er til-
gængelig. Jeg vil derfor sørge for at inddrage problematikken i forbindelse med
de løbende drøftelser, som mit ministerium og jeg har med de grønlandske
myndigheder, herunder Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter,
Infrastruktur og Boliger og det grønlandske politi, om spørgsmål, der relaterer
sig til kørekort og køreuddannelsen, med henblik på at finde en fornuftig løs-
ning.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen