STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
2. maj 2017
2017 - 2079
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 43 (GRU alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF).
Spørgsmål nr. 43:
”Vil Statsministeren oplyse med hvilken begrundelse danske stednavne i
Grønland nu synes aldeles udrenset fra offentlig brug og erstattet med grønlandske
stednavne, og samtidig oplyse, hvornår Folketinget har truffet beslutning
herom – subsidiært hvilken regering, der har fremført beslutningsforslaget
overfor Folketinget?”
Svar:
Med hjemmel i den dagældende lov om Grønlands Hjemmestyre, jf. lov nr. 577 af 29.
november 1978, besluttede Folketinget i 1983 at overdrage kompetencen til at fastsæt-
te regler om navngivning af lokaliteter inden for det grønlandske territorium til Grøn-
lands Hjemmestyre, jf. lov nr. 555 af 30. november 1983 for Grønland om stednavne.
Beslutningen medførte, at hjemmestyret overtog den lovgivende og administrative
myndighed på området samt de udgifter, der er forbundet hermed.
Det følger af lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473 af 12. juni 2009, at Grønlands
Selvstyre fortsat har den lovgivende og udøvende magt inden for sagsområder, der er
overtaget efter lov om Grønlands Hjemmestyre.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen