GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om henvendelsen fra den grønlandske menighed i Danmark, jf. GRU (2015-16) alm. del – bilag 74 og den historiske udvikling m.h.t. antallet af grønlandsk talende præster i Danmark, til kirkeministeren

Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Grønlandsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Grønlandsudvalget har ved brev af 1. marts 2017 (GRU alm. del – spørgsmål

41) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra den grønlandske menighed i

Danmark, jf. GRU (2015-16) alm. del – bilag 74 og samtidig tilsende udvalget et

notat, som beskriver den historiske udvikling m.h.t. antallet af grønlandsk ta-

lende præster i Danmark og kompetencefordelingen mellem grønlandsk talen-

de præster i Danmark ansat af den danske folkekirke og præster i Danmark,

ansat af Grønlands Selvstyre.”

Svar:

I relation til henvendelsen fra den grønlandske menighed i Danmark kan jeg

generelt oplyse, at jeg lægger stor vægt på at forbedre forholdene for grønlæn-

dere, der opholder sig i Danmark.

Kirkeministeriet og det grønlandske selvstyre er i gang med at drøfte den kir-

kelige betjening af grønlændere i Danmark. Afklaring af den kirkelige betjening

og dermed den geografiske inddeling er en forudsætning for at oprette et eller

flere grønlandske menighedsråd i Danmark, hvilket jeg er positiv indstillet

overfor.

Jeg skal i den forbindelse bemærke, at der er mange hensyn at varetage i en så-

dan proces, herunder både hensynet til den kirkelige betjening af grønlændere

i Danmark, men også hensynet til den kirkelige betjening af grønlændere i

Grønland. Det er mig derfor meget magtpåliggende, at der er en god og åben di-

alog med det grønlandske selvstyre.

I relation til spørgsmålet om den historiske udvikling mht. antallet af grøn-

landsk talende præster i Danmark og kompetencefordelingen mellem grøn-

landsk talende præster i Danmark ansat af den danske folkekirke og præster i

Danmark ansat af Grønlands Selvstyre kan jeg henvise til, at Arbejdsgruppen

om betjening af grønlændere, færinger og nordiske statsborgere med ophold i

Danmark i marts 2011 afgav en rapport om kirkelig betjening af grønlændere,

færinger og nordiske statsborgere med ophold i Danmark.

Følgende fremgår af rapporten om historikken vedr. den kirkelige betjening af

grønlændere i Danmark:

”Den kirkelige betjening af grønlændere i Danmark

Behovet for kirkelig betjening af grønlændere i Danmark er for-

mentlig opstået i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var den tidligere provst i Grønland C. W. Schultz-Lorentzen,

der indledte med at holde grønlandsksprogede gudstjenester et

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

www.km.dk

Telefon 3392 3390

Telefax 3392 3913

e-post

[email protected]

Dokument nr.: 33503/17

Dette dokumentnr. bedes oplyst ved

henvendelse til Kirkeministeriet

Dato: 29. marts 2017

GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om henvendelsen fra den grønlandske menighed i Danmark, jf. GRU (2015-16) alm. del – bilag 74 og den historiske udvikling m.h.t. antallet af grønlandsk talende præster i Danmark, til kirkeministeren

par gange om året i Vor Frelsers Kirke, København, hvor han var

blevet sognepræst.

I 1927 blev hans efterfølger som provst for Grønland, Frederik

Balle, sognepræst ved Davidskirken i København, hvor han vide-

reførte traditionen med et par årlige grønlandsksprogede guds-

tjenester.

Siden blev ordningen ændret således, at der blev ansat en præst

for grønlændere i Danmark. Præsten virkede ved Davidskirken,

men havde også til opgave at rejse rundt i Danmark og holde

gudstjenester for grønlændere. I 1977 flyttede de grønlandske

gudstjenester fra Davidskirken til Helligåndskirken.

Der afholdes i dag faste gudstjenester i Helligåndskirken hver

den 1. søndag i måneden, 1. søndag i advent, juleaftensdag, jule-

dag, påskedag og pinsedag.

I dag er den grønlandske præst, Jens-Kristian Kleist, ansat under

Kirken i Grønland. Præsten er finansieret over den grønlandske

finanslov og står under tilsyn af Grønlands biskop.

[…]

Nuværende betjening af grønlændere i Danmark

Inatsisartut (Landstinget) vedtog i maj 2010 Inatsisartutlov om

Kirken. Loven indebærer bl.a., at biskoppen i Grønland ud over at

varetage det gejstlige tilsyn fremover også – i lighed med biskop-

perne i Danmark – skal varetage legalitetstilsyn, jf. lovens § 6, stk.

I loven behandles endvidere den fremtidige kirkelige betjening af

grønlændere i Danmark. I lovens § 5, stk. 3, står der således, at

der tilbydes kirkelig og sjælesørgerisk virksomhed til grønland-

ske personer, som ufrivilligt opholder sig i Danmark. Ifølge denne

lov sikres således også fremover en kirkelig betjening af grøn-

lændere i Danmark.

Spørgsmålet om finansiering af denne stilling blev i Landstingets

udvalgsbetænkning om lovforslaget omtalt på følgende måde:

”Set i forhold til finansloven er forslaget udgiftsneutralt. Dette da

kirken, sammen med overdragelsen af de administrative opgaver,

ligeledes får overdraget de på området tilhørende konti. Naalak-

kersuisut

oplyser, at det drejer sig om følgende konti:

[…]

Hovedkonto 45.97.02, Kirkelig virksomhed i Danmark, hvor der

for 2010 er budgetteret med 1,082 mio.

[…]

Ud fra ovenstående er det udvalgets forståelse, at Naalakkersui-

Dokument nr.: 33503/17

Side 2

Grønlands regering.

sut ved lovens vedtagelse vil lade disse konti - ubeskåret blive

overført til kirken, men der kan ske en omfordeling.”

Biskop Sofie Petersen oplyste på et møde i Kirkeministeriet den

10. maj 2010, at beløbet på hovedkonto 45.97.02 omfatter løn til

den grønlandske præst i Danmark på 548.000 kr., mens den øvri-

ge del af bevillingen vedrører den grønlandske kirkegård i Dan-

mark, som er en del af Vestre Kirkegård.

På trods af denne bestemmelse i loven om kirken var der i nogle

måneder i 2010 usikkerhed omkring den fremtidige finansiering

af den grønlandske præstestilling i Danmark.

Den grønlandske minister for kirke m.v. oplyste ved et møde med

daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech den 26. maj

2010, at bevillingen til den grønlandske præst i Danmark ikke var

med på landsstyrets forslag til finanslov for 2011. Den grønland-

ske minister tilkendegav, at der er et behov for betjening af grøn-

lændere på ufrivilligt ophold i Danmark, og at dette er en grøn-

landsk opgave, blandt andet fordi det er nødvendigt, at den på-

gældende taler grønlandsk. Derimod var det den grønlandske

ministers opfattelse, at betjeningen af fastboende grønlændere

burde varetages af folkekirken i Danmark.

Det blev aftalt, at spørgsmålet skulle drøftes videre, og kirkemi-

nisteren havde i de følgende måneder blandt andet samtaler med

landsstyreformanden og den grønlandske biskop.

I efteråret 2010 oplyste selvstyret, at bevillingen til en grøn-

landsk præst ville blive sikret med vedtagelsen af den grønland-

ske finanslov. Selvstyret oplyste samtidig, at man ønskede en

fortsat dialog med de danske myndigheder omkring betjeningen

af grønlændere i Danmark.

Med vedtagelsen af den grønlandske finanslov for 2011 blev der

opretholdt en bevilling til en grønlandsk præst i Danmark. I til-

knytning til vedtagelsen af finansloven oplyste Departementet for

Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i en pressemeddelelse

den 9. december 2010 bl.a. følgende:

”Selvstyret har ingen intentioner om at stoppe ordningen med en

grønlandsk præst i Danmark, som varetager kirkelige opgaver for

de grønlændere, der opholder sig i landet ufrivilligt. Ligeledes

fremgår det af finansloven for 2011, at Kirken i Grønland er nor-

meret med en præstestilling i Danmark, samt af § 5, stk. 3 i

Inatsiartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken, at Kaallit Nunaan-

ni Ilagiit

tilbyder kirkelig og sjælesørgerisk virksomhed til grøn-

landske personer, som ufrivilligt opholder sig i Danmark.”

Dokument nr.: 33503/17

Side 3

Den grønlandske folkekirke kaldes Kalaallit Nunaanni Ilagiit (Kirken i Grønland).

Efterfølgende har biskoppen i cirkulære nr. 2 af 12. januar 2011

fastsat nærmere regler for den gejstlige betjening i Danmark un-

der Kirken i Grønland.

Det fremgår af cirkulærets § 1, at Kirken i Grønland ”betjener på

retskravsbasis de grønlændere, som opholder sig

ufrivilligt

Danmark”. Til disse regnes de grønlændere, som ”er foranstalte-

de i Danmark”, eller som ”er hospitaliserede i Danmark”. Den

gejstlige betjening foregår på grønlandsk, og den omfatter:

1. Minimum 1 månedlig gudstjeneste på den institution,

hvor de opholder sig, efter aftale med institutionens le-

delse.

2. Enhver kirkelig handling efter behov, efter aftale med in-

stitutionens ledelse.

3. Adgang til sjælesorgssamtaler efter behov, efter aftale

med institutionens ledelse.

Der er endvidere i cirkulæret opregnet de søn- og helligdage,

hvor den grønlandske præst fast skal holde gudstjenester i Hel-

ligåndskirken.

Hvis en grønlandsk borger, der opholder sig

frivilligt

i Danmark, i

øvrigt henvender sig til præsten vedrørende afholdelse af guds-

tjenester eller foretagelse af kirkelige handlinger, skal præsten

henvise borgeren til provsten i Midtgrønlands Provsti.

Den grønlandske præst i Danmark skal i henhold til cirkulæret

hver måned rapportere til provsten i Midtgrønlands Provsti om

planlagte gudstjenester og tidsforbrug. Præsten skal på grundlag

af provstens svar på denne rapport koordinere den gejstlige be-

tjening af grønlændere i Danmark.”

Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der bl.a. på baggrund af anbefalingerne i

denne rapport og en ændring af lov om folkekirkens økonomi i november 2014

som noget nyt blev ansat en præst for grønlændere, der opholder sig frivilligt i

Danmark. Stillingen er knyttet til Vor Frue Sogn i Aarhus Stift.

For god ordens skyld vil jeg afslutningsvis nævne, at herboende grønlændere i

lighed med alle andre har fri mulighed for at deltage i gudstjenesterne i folke-

kirken.

Dokument nr.: 33503/17

Side 4

Mette Bock

Dokument nr.: 33503/17

Side 5

/ Christina Hyldgaard Jacobsen