Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1685049_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. november 2016
Sagsnummer: 2016-8665
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 (GRU, alm. del) stillet 4. november 2016.
Spørgsmål nr. 4
” Ministrene bedes fremsende deres talepapirer fra besvarelsen af GRU alm. del – samrådsspm. B om Camp
Century.”
Svar
./.
Der vedlægges det talepapir, som dannede grundlag for Miljø- og fødevareministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål B (GRU, alm. del) d. 3. november 2016.
Esben Lunde Larsen
/ Mogens Kjørup
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om talepapirer fra samrådet om Camp Century, til miljøministeren og udenrigsministeren
1685049_0002.png
EU og internationalt
Den 7. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål B (GRU
alm. del) stillet 25. oktober 2016 efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Samrådsspørgsmål B
” - Hvad mener ministeren om den forurening, som USA har efterladt sig
i Grønland, i bl.a. Camp Century og Blue East 2? Herunder bedes
ministeren besvare:
– Hvilken opfølgning har der været på Miljøstyrelsens rapport fra 2003
om disse problemer? (MFVM)
Hvem har efter ministerens mening ansvaret for, at der bliver ryddet op
efter USA i Grønland? (UM)
– Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for, at der bliver ryddet op på de
destinationer, som USA har benyttet sig af i Grønland? (MFVM /UM)
– Mener ministeren, at der bør indgås forebyggende aftaler med USA om
Thule-basen, som kan bringes i anvendelse, når de forlader Thule-basen?
(UM)
– Mener ministeren, at USA bør betale leje for at benytte sig af
grønlandsk territorium? (UM)”
(Det talte ord gælder)
Svar:
Først vil jeg gerne takke for lejligheden til at kommentere nogle af de
spørgsmål, som er stillet.
Der spørges indledningsvist til ministerenes mening om den forurening,
som USA har efterladt i Grønland.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om talepapirer fra samrådet om Camp Century, til miljøministeren og udenrigsministeren
Indledningsvist vil jeg dog starte et lidt andet sted, nemlig med at se på
nogle af de formelle forudsætninger der er for vores samarbejde med
Grønland.
Generelt gælder, at Grønland overtog landmiljøområdet i 1989. Det
indebærer, at selvstyret har den lovgivende og udøvende magt og
finansierer sagsområdet.
Og det er noget, jeg som fagminister må henholde mig til, ligesom jeg
naturligvis respekterer det grønlandske selvstyres kompetence.
Med den forudsætning in mente vil jeg nu gå videre til nogle af de stillede
spørgsmål. Der spørges blandt andet konkret til, hvilken opfølgning der
har været på en specifik rapport fra 2003.
Rapporten fra 2003 er udarbejdet på grundlag af et tilskud fra
støtteordningen ”Miljøstøtte til Arktis” i 2002. Tilskuddet blev givet til
NIRAS Greenland til udarbejdelsen af en rapport om ”Aktivitets- og
affaldskortlægning i det åbne Land” til brug for det daværende Grønlands
Hjemmestyres miljøforvaltning, som jo på daværende tidspunkt allerede
var et overtaget område.
Rapporten omfatter en kortlægning af nedlagte aktiviteter uden for by-
og bygdezoner. Aktiviteterne spænder over en række forskellige
aktiviteter som f.eks. nedlagte bygder og indhandlingssteder,
råstofaktiviteter, videnskabelige målestationer, tidligere militære anlæg,
radiokommunikation m.m. I rapporten gennemgås desuden en række
datakilder, og der er foretaget en registrering af den tilgængelige viden.
Denne rapport blev i 2004 fulgt op af et lignende tilskud fra ”Miljøstøtte
til Arktis” til en fase 2 om ”Forslag til klassificering og plan for
håndtering af affald i det åbne Land”. Tilskuddet blev igen givet til
NIRAS Greenland.
Det resulterede i tre delrapporter til Grønlands daværende hjemmestyre,
nemlig delrapporterne: ”Klassificering af Lokaliteterne”, ”Forslag til
afhjælpende Foranstaltninger” og ”Forslag til plan for affald i det åbne
Land”.
Endelig blev der i 2009 lavet en kort sammenfatningsrapport, som var
finansieret af Grønlands Hjemmestyre.
3
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om talepapirer fra samrådet om Camp Century, til miljøministeren og udenrigsministeren
Udover disse opfølgningsrapporter til Grønland har jeg ikke viden om
øvrige indsatser og initiativer, som måtte være igangsat af de
grønlandske miljømyndigheder i relation til 2003 rapporten, ligesom vi
heller ikke fra dansk side har gjort yderligere.
Vi bliver endvidere spurgt til, hvad vi har tænkt os at gøre for, at der
bliver ryddet op på de destinationer, som USA har benyttet sig af i
Grønland?
Det er som tidligere nævnt Grønland, der generelt har kompetencen for
landmiljøet i Grønland. Forsvarsområder er dog, som
udenrigsministeren har redegjort for, et særligt tilfælde. Jeg vil gerne
understrege, at jeg allerede har haft en dialog med min tidligere
grønlandske kollega på området, og jeg ser frem til et samarbejdet med
min nye kollega i Grønland, så vi kan se på, hvordan vi indenfor
rammerne kan hjælpe hinanden.
Når det er sagt, så kan man spørge, om der er fortilfælde, hvor den
danske regering har bidraget til oprydning efter gamle
militærinstallationer i Grønland. Og ja - der er ét fortilfælde, nemlig med
den såkaldte Dundasaftale fra 2011.
Dundas var og er en særlig sag for både Grønland og Danmark, idet der
er tale om et geografisk område, hvorfra grønlandske fangere i 1951 blev
tvangsforflyttet. Det var som bekendt før Grønlands status blev ændret
ved Grunlovsændringen i 1953.
Det var på denne specielle historiske baggrund, at den daværende
udenrigsminister i 2001 gav et politisk tilsagn om, at den danske regering
var indstillet på at fremme en oprydning på området efter grønlandsk
praksis, under forudsætning af de bevilgende myndigheders accept.
Ti år senere, i 2011, indgik de daværende danske og grønlandske
miljøministre en politisk aftale - Dundasaftalen. Den fastlagde rammerne
for en enkeltstående økonomisk forpligtelse begrundet i det politiske
tilsagn fra 2001.
Aftalen betød, at Finansudvalget ekstraordinært bevilligede de aftalte 40
mio. kr. via et aktstykke, og Grønlands Selvstyre varetog efter aftalen selv
oprydningen.
4
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om talepapirer fra samrådet om Camp Century, til miljøministeren og udenrigsministeren
Dundas aftalen var således en enkeltstående aftale begrundet i de særlige
historiske forhold, og forhistorien bag Dundasaftalen er dermed ikke
sammenlignelig med de sager, vi drøfter i dag.
Samrådsspørgsmålene nævner indledningsvist Camp Century i
nærheden af Thulebasen og Blue East 2 i nærheden af Tasiilaq.
Jeg havde i august måned fornøjelsen af at besøge min daværende
grønlandske kollega, Mala Høy Kúko, i Grønland; og vi besigtigede
blandt andet den gamle landingsbane fra 2. verdenskrig ved Blue East 2.
Det gjorde stort indtryk på mig at se mængderne af gamle tomme benzin-
og olietønder fra 2. verdenskrig midt i Grønlands i øvrigt smukke natur.
Og jeg forstod på Mala Høy, at han havde et stort ønske om at få ryddet
op i gamle efterladenskaber som Blue East 2.
Jeg forstår naturligvis de grønlandske ønsker om at få ryddet op, det er et
ønske som regeringen tager seriøst, og jeg er glad for den kontakt og de
politiske drøftelser, jeg har haft med Grønland. Men i bund og grund er
det jo også et prioriteringsspørgsmål om, hvad der er vigtigst, og hvad
der haster mest af hensyn til at beskytte miljøet og befolkningens
sundhed.
Jeg er naturligvis indstillet på at bidrage inden for de rammer, som
gælder for vores samarbejde.
Tilsvarende bemærkninger kan knyttes til den i den seneste tid i pressen
meget omtalte Camp Century. Jeg forstår, at der ikke er tale om et akut
problem, men om en fremtidig udfordring i et ikke befolket område, som
de relevante myndigheder de kommende årtier kan vurdere og forberede
sig på. I det lys har regeringen taget initiativ til at afdække omfanget af
den mulige forurening.
Afslutningsvist vil jeg igen understrege, at jeg allerede har haft en god
dialog med min tidligere grønlandske kollega, og jeg ser frem et nyt
samarbejde med det nye grønlandske landsstyremedlem på området,
Suka K. Frederiksen.
5
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om talepapirer fra samrådet om Camp Century, til miljøministeren og udenrigsministeren
Jeg vil fortsat bestræbe mig på at arbejde sammen med de grønlandske
myndigheder om nuværende og kommende miljøopgaver i Grønland
inden for den gældende kompetence fordeling i Rigsfællesskabet.
6