20. februar 2017
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 37 af 26. januar 2017
til udenrigsministeren.
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 37:
Da Grønlandsudvalget er blevet bekendt med, at overdragelse af serviceopgaverne på Thule Air
Base fra Greenland Contractors til Exelis Services påbegyndes allerede 1. april 2017 og således
er meget nært forestående, bedes ministeren redegøre for, hvad status er for de grønlandsk-
dansk-amerikanske arbejdsgrupper, der blev nedsat for et par år siden, jf. GRU (2014-15, 1.
samling) alm. del – bilag 35 og svar på GRU (2015-16) alm. del – spm. 18.
Svar:
Udenrigsministeriet og selvstyret forhandler fortsat med USA om en løsning i sagen. Det er
selvsagt målet, at forhandlingerne når frem til et tilfredsstillende resultat, hvortil regeringen
fortsat arbejder indenfor rammerne af den vedtagelsestekst, der blev opnået enighed om i
Folketinget i januar 2015. Der er tale om fortrolige forhandlinger, hvorfor det hverken vil være
i Danmarks eller Grønlands interesse at referere herfra. Der henvises i øvrigt til samrådet i
Grønlandsudvalget den 3. november 2016.