Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1722014_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 10-02-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1700779
Dok. nr.: 296350
Folketingets Grønlandsudvalg har den 20. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
35 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 35:
”Set i lyset af, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden august 2015 har truffet afgørel-
se i 62 tilsynssager uden at advare tilsynsmyndighederne i de nordiske lande, herun-
der 17 autorisationsfratagelser, 18 faglige påbud, 26 skærpede tilsyn og én virksom-
hedsindskrænkning, bedes ministeren redegøre for, om de manglende advarsler også
gælder Grønland – altså, om det grønlandske landslægeembede heller ikke er blevet
advaret i de 62 tilsynssager.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed skal indledningsvist oplyse, at Grønland ikke har væ-
ret omfattet af fejlen omkring manglende orientering til de nordiske lande. Landslæ-
geembedet i Grønland er dermed blevet orienteret om de 62 tilsynssager.
Styrelsen for Patientsikkerhed orienterer om afgørelser vedrørende skærpet tilsyn,
faglige påbud, arbejdsforbud, suspension, virksomhedsindskrænkning, ordinations-
indskrænkning og autorisationsfratagelser for alle autoriserede sundhedspersoner.
Disse oplysninger er ligeledes offentlige tilgængelige på styrelsens hjemmeside.
Proceduren for orientering heraf fordelte sig tidligere på to arbejdsgange. Der blev i
den forbindelse sendt én samlet orienteringsmail til regionerne, apotekerne, Grøn-
land og Færøerne, når der blev truffet afgørelse om ovenfornævnte foranstaltninger.
De nordiske lande var ikke omfattet af denne orienteringsmail, og de skulle oriente-
res særskilt. Disse dagældende interne retningslinjer medførte imidlertid en misfor-
ståelse af ansvarsfordelingen, som gjorde, at de nordiske lande ikke særskilt blev ori-
enteret.
Herudover har Styrelsen for Patientsikkerhed en separat arbejdsgang for fremsendel-
se af Apotekerlisten, hvor der bliver orienteret om læger og tandlæger, der har mi-
stet eller fået indskrænket deres autorisation eller ordinationsret. Denne orientering
bliver sendt samlet til blandt andet apotekerne, de nordiske lande, Grønland og Fæ-
røerne.
Styrelsen for Patientsikkerhed indgik den 13. marts 2015 en aftale med Landslæge-
embedet i Grønland om, at Apotekerlisten fremover ville blive sendt hertil.
GRU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om en advisering af tilsynssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed, til sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed blev den 11. januar 2017 opmærksom på, at der var
fem fejl på Apotekerlisten. Som følge af disse fejl fremsendte styrelsen en revideret
Apotekerliste den 13. januar 2017 til apotekerne, regionerne, Fødevarestyrelsen, de
nordiske lande, Grønland og Færøerne.
Styrelsen kan herudover tilføje, at der igennem flere år har været et samarbejde med
Landslægeembedet i Grønland. Det er Landslægeembedet, der fører tilsyn med auto-
riserede sundhedspersoner i Grønland. Hvis Landslægeembedet imidlertid vurderer,
at der er grundlag for at iværksætte en sanktion overfor en dansk autoriseret sund-
hedsperson på Grønland, oversendes sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til vide-
re sagsbehandling.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Simone Poulsen
Side 2