Grønlandsudvalget 2016-17
GRU Alm.del
Offentligt
1721462_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 34 (Alm. del):
I brev af 17. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Søren Espersen
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 34:
"Kan Kongeriget Danmark pålægges et økonomisk ansvar i tilfælde af et
sagsanlæg fra en eller flere personer, bosiddende i Grønland, der mener,
at deres rettigheder er blevet tilsidesat i forhold til en konvention om
sproglige rettigheder, som Kongeriget Danmark har stilsluttet sig? Der
henvises til rapport, udgivet af Institut for Menneskerettigheder ”Lige-
behandling af grønlændere i Danmark” (2015), hvoraf det af rapportens
side 46 fremgår: ”Det understreges desuden, at staten er forpligtet til at
fremme lige muligheder for uddannelse på alle niveauer for personer fra
det nationale mindretal."
Svar:
Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan pålægges et økonomisk ansvar i
den nævnte situation, må bero på en konkret vurdering i det enkelte til-
fælde. Det bemærkes i øvrigt, at anvendelsesområdet for Europarådets
rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal er det tyske
mindretal i Sønderjylland. Regeringen har derimod – med tilslutning fra
de daværende hjemmestyrer i Grønland og Færøerne – ikke fundet, at
konventionen skulle finde anvendelse i forhold til Færøernes og Grøn-
lands befolkninger, da de som følge af hjemmestyreordningerne ikke kan
betegnes som mindretal i det danske rige.
09-02-2017
Med venlig hilsen
Merete Riisager